Beijing vol. 1

Sammen med forfatter Lise Bidstrup er jeg rejst til Beijing for at deltage i Bookworms Litteraturfestival. Efter en lang og søvnløs, men ellers ganske udmærket flyvetur, en taxitur i slow motion. Den massive trafik sikrede et ganske langsomt og til tider stillestående tempo. Ankom vi til vores hotel ved 15-tiden. Vi bor på Jingshang Garden Hotel. Rumlige og gode værelset og en lille hyggelig gårdhave og gåafstand til Den forbudte by. Vi begav os hurtigt ud i byen, da vi er enige om, at få set så meget som muligt.  Og for at få en fornemmelse af kulturskiftet. At have forladt Danmark og nu være i Kina. Første stop blev Jingshän parken, hvor man fra toppen af Kulhøjen får et godt view udover byen og en fornemmelse af, hvor stor Den forbudte by er. Fra Jingshän Park gik turen videre til Beihai parken. En stemningsfyldt og ganske charmerende og meget velbesøgt park. Det blev til flere timers vandring rundt i lokalområdet – primært de to parker. En god og fin start på ugen i Beijing. Hidtil har det ikke været så overvældende og uoverskueligt, som jeg måske kunne have frygtet. De store vejnavne står ikke kun på kinesisk, men også på engelsk, så man kan orientere sig og parkerne giver et pusterum for den massive trafik. At det så også var den skønneste forårsdag med gode varmegrader og en skyfri himmel gjorde det ikke mindre vidunderligt. Jeg tortryder bitterligt prioriteringen med at tage min vinterjakke med, men dagen i går kunne klares helt uden jakke. 





Skriv en kommentar