Litterær og sansemættet læseoplevelse

Himmerige og helvede

De sidste to søndage har jeg tilbragt i solen i selskab med en god bog. Sidste søndag blev solen nydt i Tempelhofer Frieheit og i selskab med Jón Kalman Stefánssons Himmerige og helvede. Det er en af de mest sanslige og litterære oplevelser, jeg har haft længe. Det er en sproglig og sanselig oplevelse at dykke ned og ind i Himmerige og helvede. Man mærker kulden, frosten, frygten, sorgen og fortvivlensen, men man mærker også glæden ved litteratur, venskab, forelskelse og erkendelsen af den enkelte. Venskab og fjendskab. Rumlighed og intolerans. Det er en af den slags bøger, der sætter dybe spor. Bagsideteksten indledes: “En barsk, gribende og poetisk beretning om himmel og helvede på Islands vestkyst for hundrede år siden.” Og det er en barsk, gribende og poetiske beretning. Historien er forførende og viser, hvordan man helt kan tabe sig selv i og med litteraturen. For vores ene hovedperson får hans fascination af Miltons Det tabte paradis fatale følger, for mig var min fortabelse i Himmerige og helvede mindre fatal, men den kostede mig en solskoldning og et par dage, hvor jeg hvis jeg havde nærmet mig Zoo, var blevet lukket ind til pandaerne. Et solskoldet ansigt, der har haft solbriller på = lig panda look alike. Uanset. Læs Jón Kalmar Stefánsson og huske, det er ikke en sluge bog, men en af de bøger, der skal læses langsomt.

20140601-185915.jpg

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s