Ib Spang Olsen – en fantastisk tegner fylder 90 år

En mand, jeg virkelig beunder, og som jeg har beundret, så længe jeg kan huske tilbage, er Ib Spang Olsen. Jeg har altid – også som ganske lille – holdt af hans streg og hans fortællinger og især samarbejdet med Halfdan Rasmussen står som noget ganske særligt. Ikke kun Halfdans ABC med Ib Spang Olsens illustrationer, men eksempelvis også deres Børnerim fra 1964 og deres Julekalender fra 1984, som jeg huske ganske tydeligt. Jeg kan stadig høre og se Ib for mig, imens han tegner og fortæller. Ib Spang Olsen er for mig at se en lysende stjerne, der ikke kun har beriget dansk børnelitteratur, men også dansk illustrator kunst. En del af hans værker kan frem til den 3. juli ses på  Møstings Hus på Frederiksberg. Se mere her. I dag har derfor været en ganske særlig dag, for i anledning af, at Ib Spang Olsen fylder 90 år den 11. juni, var der inviteret til reception på Gyldendal, og det var en rigtig fin og god en af slagsen. Jeg er rigtig glad for, at jeg fik lov til at være med til at fejre og markere denne vidunderlige 90 års fødselslar.

4 thoughts on “Ib Spang Olsen – en fantastisk tegner fylder 90 år

  1. Det var da ganske magisk at få lov at fejre hans runde dag – tillykke med det.
    Tillykke til Ib – vi er godt nok flasket op med ham, på den sunde og nærende måde!
    Hans billeder vækker mange følelser i mig.

    Min top 3 (kronologisk rækkefølge, ikke nødvendigvis hvad jeg holder mest af):
    1. “Børnerim” Halfdan Rasmussen
    2. “Det værste og det bedste” Søren Ulrik Thomsen
    3. “Børn – det første år i digte og tegninger” Ib Spang Olsen

    og så er der alle de billedbøger og tv-udsendelser der også var, men som ikke har brændt sig fast i hukommelsen. Gid han havde lavet tegninger af mine 3 drenge, da de var spæde.
    Tillykke Ib Spang Olsen med de 90 år.

  2. Pingback: Farvel til Ib Spang Olsen | Anette Østers Blog

Skriv en kommentar