På den anden side af Roskilde Festival 2015 må jeg atter konstatere, at jeg holder uendelig meget af festivallivet. Et vidunderligt afbræk i hverdagen og at vejret så viste sig ved sin skønneste side gjorde den ikke mindre skøn. Jeg nyder at være i min egen lille festivalbobbel, hvor hverdagen og virkeligheden uden for marken i Roskilde for en lille sundt glemmes. Hvor de eneste ting, der skal tages stilling til er, hvilken koncert, man skal til, om det er tid til lidt mad og måske en ekstra øl. Åh lykke.
Året bød på mange gode koncerter og hyggelige stunder og en enkelt formiddag med bordfodbold – åh jeg er ringe til den sport, men sjovt er det.
Højdepunkterne var Fader John Misty, Kendrick Lamar og John McCartney, som virkelig overraskede. En lidt sløv og ikke specielt overbevisende start, men han kom efter det og imponerede vist flertallet. Pharrell Williams og Florence + The Machine leverede også en fest og Marie Key klarede Orange rigtig godt, men det blev ikke den magiske og helt uforglemmelige koncert som den på Arena scenen for to år siden.
Jeg savnede dog søndagen, hvor man lige så stille indstiller sig på at skulle tilbage til hverdagen. Dagen, hvor alt går ekstra langsomt, man hører en koncert eller to, tager afsked og afsted.
Anette Østers Blog 