Og historien gentager sig

Som for fire år siden, sidder jeg atter og sveder over et oplæg om den “nye” ungdomslitteratur. Hvor det sidste gang handlede om betegnelsen cross over, handler det denne gang om betegnelsen young adult, som en alternativ kategorie, eller betegnelse for de bøger, der ikke er ungdomsbøger, men heller ikke voksenbøger. Den gang konkluderede jeg, at cross over var blevet en skraldespands betegnelse, men at vi manglede en betegnelse, eller kategori om man vil, til den “nye” ungdomslitteratur, som har en ældre implicit læser end den traditionelle ungdomsbog. Læs evt. indlægget her. Det blev vist aldrig – som lovet – til flere blogindlæg om emnet, før nu, men det blev til en artikel (“Crossoverlitteratur”, in Maria Lassén-Seger & Mia Österlund (red.): Till en evakuerad igelkott. Festskrift till Maria Nikolajeva, Makadam 2012, s. 141-147). Den gang var oplægget til Bogfestivalens konference: Læser unge ungdomslitteratur. Bogfestivalen har nu skiftet navn til Litfo.dk og det er atter dem, der er vært for en konferencen – Ungdomslitteratur! Børnelitteraturens storesøster eller voksenlitteraturens stedbarn? – hvor jeg skal forsøge at gøre mig nogle tanker om fænomenet, eller hvad vi nu skal kalde det. Som den gang både stresser og fascinerer det mig. Jeg skifter mellem at lide af vild præstationsangst og frygte, at jeg bliver et om ikke pinligt, så uinteressant indslag og mellem at stornyde udfordringen og muligheden for at dykke ned, at snuse til min gamle verden, som var forskningens. Jeg bilder mig ikke ind, at det jeg gør i disse dage, er forskning, dertil er tiden for kort, eller jeg er startet for sent, men jeg dykker ned, undersøger og piller i udsagn, tendenser og tanker, og det er slet ikke så ringe. Men måske er det, der stresser mig allermest, at jeg vil for meget, at jeg leder efter et svar, som måske slet ikke findes. Det virker som om alt pt er i spil og at der ikke er tale om egentlige mønstre andet end at alt er tilladt, alt er muligt. At den nye ungdomslitteratur blot er en del af noget større. Der eksperimenteres “big time” inden for litteraturen, de litterære grænser og med bogmediet. Sidstnævnte kan nok også ses som en reaktion på den digitale udvikling, men det er en anden snak, og den skal vi ikke ind på nu. Og sidst men ikke mindst, de unge læsere tager afstand til ungdomslitteratur, men læser glad og gerne young adult og det gør de voksne også. Så handler det bare om afstandstagen til barndommen, men uden at sige ja til at være voksen? Og handler dette indlæg mest af alt om en overspringshandling i stedet for at holde fokus på det, det virkelig handler om, at få lavet et oplæg til Litfo.dk’s konference på onsdag?

Advertisements

2 thoughts on “Og historien gentager sig

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s