En mand i livskrise, en anden i krig

Jeg får ikke læst nok for tiden. I hvert fald ikke af den uforpligtende slags. En af grundene er, at jeg har været ret opslugt af Six feet under. Så hver en ledig stund, har jeg siddet med strikketøjet med blikket rettet mod skærmen. Men lidt er det da blevet til. Jeg har bl.a. fået læst Peter Højrups Island. En bog om en mand i livskrise. Jeg blev opmærksom på titlen på de sociale medier, hvor flere omtalte den i meget positive vendinger. Og da jeg samtidigt har en forkærlighed for Island, virkede det som den rette bog at tage med, sidst jeg gæstede det vidunderlige land. Bogen har imidlertid ikke noget med Island at gøre. Hovedpersonen vil gerne dertil og genforenes med konen, der har forladt ham, men når aldrig frem. En velskrevet og god roman om en mand i dyb krise. Vi følger ham midt i krisen, men får via tilbageblik også indblik i tiden op til. Det var helt befriende med en mand i rollen som selvudnævnt offer. Og det handler ikke kun om at blive forladt og det efterfølgende sammenbrud, men om sorg og tab, liv og død, kærlighed, karriere, litteratur og erindring. Om drømmen om at slå igennem og at slå til og ikke at falde igennem. Skrevet i lyrisk prosa. Det er en sand fornøjelse at læse, når forfatteren behersker sproget, som Peter Højrup gør.

Jeg har også fået læst nyeste roman af en anden mester udi sprogbeherskelse, Dy Plambecks Michael. Michael er udsendt soldat i Afghanistan. Becky er en journalist, der tager til Afghanistan for at skrive om de danske soldater. Det er en roman om krig og kærlighed. En lille, men stærk roman, der når ind under huden. Man fornemmer stemningen blandt soldaterne. Forsøget på at opretholde en hverdag, den lurerne fare, gruen og trøstesløsheden. Men også om sammenholdet, venskab og kærligheden. Dy Plambeck skriver, så man mærker, føler og sanser det beskrevne. Det er en kærlighedshistorie – mellem Michael og Becky – men det er også om livet bandt de udsendte soldater, om opvækst og identitet.

Peter Højrups Island og Dy Plambecks Michael er begge bøger, jeg vil anbefale.

20141203-064156.jpg

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s