Parodi eller fiasko?

I går spurgte min datter mig, om jeg ville med til en testvisning efter job. Egentlig er onsdag den dag, hvor jeg går til Kettlebelts, og da der har været en del onsdage, hvor jeg har været forhindret pga. arbejde, så jeg var lidt i tvivl. Men hyggen, samværet med min datter og glæden ved film vandt. Det eneste jeg på forhånd vidste om filmen, var titlen – Walking on Sunshine – og at det vist var en romantisk “tøsefilm”. Så det var med en forventning om, at det nok ikke lige frem var en dyb film, men mere noget i den lette genre, sådan en regnvejrssøndagsfilm og et forholdsvist åbent sind, vi satte os til rette i biografsæderne. Allerede ved det først replikskifte, blev jeg skepsis og jeg var næsten ved at falde ned af sædet, da hovedpersonen sprang ud i sang. Sådan lidt Mamma Mia agtigt (altså filmen med Mary Streep). Om ikke hele så i hvert fald halvdelen af biografen begyndte at grine. Måske lettere desperat og jeg tog da i hvert fald mig selv i at tænke, at en spilletid på 79 minutter pludselig virkede lidt langt. Jeg tør godt indrømme, at jeg egentlig meget godt kunne lide Mamma Mia. Og synes, den er et godt ud på en regnvejrssøndagsfilm. Det er Walking on Sunshine ikke. Med jævne mellemrum begynder de forskellige karakterer at synge. Repertoiret er hits fra 80’erne. Der er ikke den kliché, som filmen ikke har med. Tror vi begge – min datter og jeg – undervejs tænkte, at det var den værste film, vi har set. Men vi fik grinet og det er jo positivt. Men om vi grinede af eller med filmen, er jeg i tvivl om. Henimod slutningen, slog det mig, at Walking on Sunshine måske i virkeligheden var en parodi på den genre, den giver udtryk for at være en del af. Originalitet og kunst – uden at sætte lighedstegn mellem de to – er vel bl.a. kendetegnet ved at sætte noget i gang hos betragteren fx forundring og/eller tvivl. Så måske vi i virkeligheden ikke havde set en kikset romantisk komedie, men derimod en parodi på genren, i det tilfælde må Walking on Sunshine siges at være gennemført. Desværre tror jeg ikke, at det var tilfældet. Jeg tror, at det er hensigten, at vi skal se den som et “seriøst” bud på genren og er det tilfældet, er filmen en katastrofe. Jeg fik brugt lattermusklerne og det er en stjerne værd, men jeg er lykkelig for, at jeg ikke havde betalt 90,- kr. for min billet. Længe siden jeg har set noget så grotesk dårligt.

Læs IMDbs omtale af filmen her.

Se trailer her.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s