Når det smalle har fortjent at nå bredere ud

Forleden var jeg i biografen og se Mig ejer ingen. En fin og stærk film, der kort og meget forenklet fortalt, fortæller om en piges opvækst med en alkoholiseret far i 1970’ernes Sverige. Vi ser farens kamp for at bevare overblikket og for at give sin datter en god opvækst, da moren pludselig vælger at forlade ham. Vi er aldrig i tvivl om hans kærlighed til pigen, og de gode intentioner, men alkohol, sorg og hårdt arbejde kan slå selv den bedste af hesten. Ud over de udfordringer opvæksten hos faren byder på, kæmper pigen med morens svigt. Hun forlod hendes hos faren uden forklaring. Ud over at historien i Mig ejer ingen er stærk og vedkommende, er filmen også et fint tidsbillede. Miljøet er arbejderklassens og klassekampens. Jeg kan rigtig godt lide måden historien fortælles på. Meget betragtende og mere i stemninger end snak og forklaringer. Mikael Persbrand er fantastisk i rollen som faren, Hasse. Og de tre Lisa’er er lige så velvalgte og velspillende. Desværre er Mig ejer ingen en såkaldt smal film i betydningen, at den kun vises i få biografer. Desværre for det er en film, der har fortjent et bredt publikum.

Se filmtrailer her

Læs mere om filmen her.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s