Gylling næs – et sted med trykkeri og indre ro

I tirsdags var jeg på udflugt med mine kolleger. En udflugt jeg sent vil glemme og som på forunderligvis har siddet i kroppen siden. Jeg har siden forlagsverdenen blev en del af min verden, været fan af trykkeriet Narayana Press. Uden egentlig at vide så forfærdelig meget om dem, men fordi de er dygtige, pertentlige og grundige. De kan deres håndværk og de værner om det. I forbindelse med min ph.d. fik jeg en forkærlighed for boghistorie, så interessen for alle elementer i bogens tilblivelse kombineret med en svag viden om et trykkeri, der måske ikke er helt som andre trykkerier, har bevirket, at jeg længe har drømt om at besøge Narayana Press. Narayana Press er ikke kun et trykkeri, men også rammen for en ganske særlig gruppe mennesker. N.U. Yoga Ashrama, som stedet hvor Trykkeriet ligger, hedder, blev oprettet i 1967 og var hjemsted for tidligere stofmisbrugere og omstrejfende hippier, og det blev et sted med en sund og enkel livsførelse og et moderne selvforsynende klostersamfund. Læs mere på Narayana Press’ hjemmeside. Med en fin balance mellem åbenhed og værn om privatlivet, fik vi fortalt hovedtrækkene af Narayana Press’ historie og beboerens livsstil og tanker om livet og deres egne valg. Der er også ansat folk på trykkeriet, som ikke er en del af klosterlivet, men som bor uden for N.U. Yoga Ashrama, ud fra den filosofi, at en balance giver det bedste resultat og den største forståelse for hinandens valg af livsform. Det var som allerede skrevet en stor oplevelse. Gæstfriheden var stor, det var spændende og interessant at høre om stedet og at se trykkeriet. Der var en ganske særlig stemning og ro over stedet. Fascinerende, berigende og rigtig fint at opleve.

20140209-193817.jpg

20140209-193825.jpg

20140209-193836.jpg

20140209-193843.jpg

20140209-193931.jpg

20140209-193939.jpg

Advertisements

One thought on “Gylling næs – et sted med trykkeri og indre ro

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s