Den lille havfrue fylder år

H.C Andersens eventyr, Den lille havfrue er fra 1837. I dag fylder Edward Eriksens skulptur på Langelinie 100 år. Men hvor den Den lille havfrue måske er noget af det danske, der er bedst kendt i udlandet, er der nok rigtig mange danskere, der aldrig har set den lille skulptur i virkeligheden og hvor mange, der kender det originale eventyr, er nok også begrænset. Jeg er i hvert fald ret sikker på, at langt de fleste børn ikke kender H.C. Andersens version, men derimod Disneys og det må jo siges at være en noget anden og mere lyserrød og lykkelig historie end H.C. Andersens. Helt tilbage i 2004 lavede jeg en undersøgelse af børns kendskab til H.C. Andersen. Jeg spurgte dels ind til, hvad de vidste om manden, H.C. Andersen, dels hvilke eventyr de kendte. Det viste sig, at børnene i gennemsnit kendte 9 eventyr ud af de i alt 156. Jeg kikkede også på forlagenes H.C. Andersen udgivelser – hvilke eventyr var her de mest populære – og på hvilke eventyr, der oftest blev anvendt i undervisningsmateriale. Det var en sjov og spændende undersøgelse, men den ligger jo langt tilbage, så jeg må indrømme, at jeg egentlig havde glemt den. Lige indtil i går, hvor jeg blev kontaktet af en journalist fra TV2 Nyhederne. Det endte i et besøg og til en kort snak om danskernes kendskab til Den lille havfrue. Interviewet kan ses i aften i TV2 Nyhederne kl. 19. Snakken gav mig atter lyst til at hive undersøgelsen frem og til at arbejde videre med emnet, om det pt. er realistisk, er nok tvivlsomt, men herligt at få sat fagligheden i spil på en lidt anden vis, end til hverdag.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s