Fredag kl. 15.30-17.30 og lørdag kl. 12-14 sad Lars Kjædegaard ved et skrivebord lavet af en træplade og europaller i vinduet hos Arnold Busck på Købmagergade og live skrev en krimi novelle, “Den grønne enke”. På en computerskærm kunne forbipasserende følge med i teksten. Lørdag lidt i 14 satte Lars Kjædegaard det sidste punktum og havde dermed live skrevet en novelle på fire timer. Jeg var forbi fredag. Ideen er sjov og jeg synes, det fungerede vildt godt. Og total cool af Lars Kjædegaard, der virkede 100% upåvirket af, at han sad i et vindue, at folk stoppede op og betragtede hans arbejde og at en kameramand åndede ham i nakken. Jeg er vild med den slags alternative ideer. Og håber at flere får øjnene op for Kjædegaards krimiserie med makkerparret Hvid og Belling. Har netop læst den femte, Sorte sø og må konstatere, at han bliver bedre og bedre. Novellen “Den grønne enke” kan downloades på Arnold Buscks og Rosinante&Cos hjemmesider fra på tirsdag (11. juni).
Shhh forfatteren arbejder
Reklamer