Med tegneserien i centrum

Fredag tilbragte jeg dagen på Københavns universitet, Amager, hvor der i anledning af weekendens tegneseriemesse, Copenhagen Comics i Øksnehallen, var Akademisk dag om tegneserien. Det viste sig at være prioriteringen værd. Det var en utrolig spændende, lærende, inspirerende og meget varieret dag. Efter kort velkomst og intro ved dagens arrangør, Marianne Eskebæk Larsen, talte Karin Kukkonen om at undervise i tegneserier og graphic novels. Simon Moe og Marius Bredadorf fra Nota fortalte om lydtegneserier og Kalle Hakkola præsenterede antologien Dreambuddies og fortalte om Nordicomics og tankerne bag. Efter frokost var Benni Bødker i munter samtale med mændene bag successen Taynikma, Jan Kjær og Merlin P Mann. Rikke Cortsen og Chris Kjeldsen præsenterede et forskningsprojekt om tegneserien som formidling af naturvidenskab. Dagen blev rundet af en samtale mellem Matthias Wivel og Charlie Adlard, tegneren bag den populære serie The Walking Dead. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle få lyst til at læse en tegneserie om zombier, men efter i fredags har jeg fået lyst til ikke kun at læse The Walking Dead, men også at give tv serien en chance. Den ligger heldigvis på Netflix. Da jeg atter forlod KUA, var det helt fyldt op med ny viden, ideer og en indre glæde efter en god, varieret og inspirerende dag.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s