The Impossible

Forleden var jeg inde at se The Impossible og sjældent har jeg grædt så meget under en film. Jeg glemmer aldrig, da vi 2. juledag 2004 sad i min fars bil på vej til den helt store familiejulefrokost og i radioen hørte om katastrofen i Thailand. Jeg har ikke på noget tidspukt været i tvivl om, hvor forfærdeligt det var for de mange, der blev ramt – lokale såvel som turister. Og jeg var da også forberedt på, at det ville blive en barsk omgang at se The Impossible, som med udgangspunkt i en familie, der på mirakuløs vis overlevede og genfandt hinanden, fortæller om en af nyere tids største naturkatastrofer, Tsunamien i Thailand 2004. Men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal synes om filmen. Alle spillede godt og overbevisende. Der var mange stærke og grumme billeder, ikke meget var overladt til fantasien. Det er svært at være kritisk overfor en historien, der skildrer virkeligheden, da det nemt kan blive opfattet som manglende respekt eller anerkendelse. Måske handler mine forbehold til dels om, at jeg bare ikke havde brug for at se katastrofen skildret som film, jeg vidste jo godt, hvor forfærdeligt det var, men mest af alt, tror jeg de skyldes, at den historie, filmen ønsker at fortælle, ikke er stærk nok. At det er for snævret, at fokus stort set kun er på familien og at det kun antydes, at rigtig mange ikke genfandt deres kære. Jeg er er overbevist om, at filmen ganske troværdigt skildrer, hvor forfærdeligt det hele var, men den er stærkest i de korte momenter, hvor fokus spredes og ikke kun er centreret om den engelske familie (i virkeligheden var den spansk), men desværre er det kun en lille del af filmen. Så selv om det nemt kan lyde forkert, var der ikke nok “kød” på historien. The Impossible lander mellem to stole – dokumentarens og fiktionens – og det er lidt synd.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s