Krimi på Jane Austen måden

Indrømmet, jeg synes, det er ganske hyggeligt med en Jane Austen bog eller filmatisering i ny og næ. Dog var jeg ikke så begejstret for den seneste filmatisering af Jane Eye. Men lad nu det ligge, for dette indlæg handler egentlig ikke om Jane Austens bøger, men om P.D. James’ seneste krimi. Den 92-årige britiske krimidronning har ladet sig inspirere af sin mangeårige fascination af Jane Austens bøger og har ladet Stolthed og fordom være baggrunden for Døden kommer til Pemberley.

Året er 1803. Alt er idyl. Elizabeth og Darcy har været lykkeligt gift i seks år og fået to sønner. Elizabeths søster Jane og hendes mand, Bingley, bor i nærheden, og de to familier står hinanden meget nær. Desværre trues freden, og gamle synder og misforståelser blusser op aftenen før det populære efterårsbal. En vogn ruller i rasende fart op foran Pemberleys hovedtrappe, og Elizabeths letsindige søster Lydia tumler ud, hysterisk råbende, at hendes mand er blevet myrdet i skoven.

Jeg vil ikke just påstå, at det er krimihistoriens stærkeste og mest originale plot, men det fungerer nu alligevel meget godt. Jeg synes i hvert fald, at P.D. James formår at genskabe Jane Austen stemningen, så det bliver sådan lidt hyggeligt. Døden kommer til Pemberley er en rigtig efterårsferie-læsnings-bog. Den er let fordøgelig, underholdende og hyggelig. Jeg nød i hvert fald timerne i dens selskab, imens regnen væltede ned udenfor. Den er muligvis hurtigt glemt efterfølgende, men det er Jane Austens bøger jo for så vidt også, det handler mere om, at de efterlader en i en særlig stemning. Og så synes jeg, at omslaget er super flot. Det sker ikke sjældent, at det er omslaget, der gør, om jeg læser en bog.

2 thoughts on “Krimi på Jane Austen måden

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s