On the Road

Her til eftermiddag har jeg været med en lille flok kolleger til en særvisning af filmatiseringen af Jack Kerouacs Vejene. Ud over at der var en ganske særlig stemning i den lille sal med kun 15 siddepladser og med visheden om, at filmen blot blev vist for os, og først sat i gang, når vi var klar, i kroppen, så var det også en rigtig god film. Måske en smule lang, men nok meget tro overfor sit oplæg og den langsomlighed, som der også er i romanen og måske i dannelsesrejsen i al almindelighed. Og det var helt perfekt at se den en grå regnvejrsdag, da det lidt er den stemningen den efterlader en i.

On the Road har premiere i Danmark den 4. oktober og kan bestemt anbefales.

20120927-171941.jpg

Reklamer

3 thoughts on “On the Road

  1. Hvad er det helt nøjagtigt, der gør On the Road-filmen bestemt anbefalelsesværdig? Og for hvem?

    Jeg kan være enig i flere af dine iagttagelser, men jeg kan kun være enig i dens forlægsnærhed i den forstand, at alle de væsentligste begivenheder er med. Sidder man derfor med en tjekliste over begivenheder i On the Road, får man nok sat flueben ved de allerfleste. Men samtidigt er det vist også sandt, at stream of consciousness-romanens detaljerigdom dårligt lader sig formidle af filmmediet (hvad er en populær forklaring på den sene filmatisering). Det ender til tider med at være lidt meningsforskydende, og flere punkter fremstår i et andet lys end i romanen. Det er en grund til at anbefale bogen eller ligefrem opfordre til at lade være at se filmen, før man læser bogen.

    Nu så jeg filmen med nogen, der havde et i bedste fald rudimentært kendskab til Kerouac og originalværket, og da jeg selv kærligt havde tilskyndet vedkommende til at se filmen, har jeg selvfølgelig også forsøgt at bedømme den ud fra, at seeren ikke har nogen a priori-kendskab. Med en sådan tilgang kunne den føles den som et kedsommeligt loop af druk og porno. Nu morede jeg mig med min egen a priori-kendskab over at se en andens fortolkning præsenteret, og det havde givetvis et fundament i mit eget sentimentale forhold til både beatnikerne og Kerouacs værk, men ellers havde filmen vist været lidt af en ørkenvandring. Det er endnu et argument for, at den vel under ingen omstændigheder skal anbefales (hvis man altså mener, at On the Road er en læseværdig bog osv).

    • I bund og grund, er det jo meget individuelt, hvad man synes om, og hvad man ikke synes om. En vurdering og en anbefaling eller ikke anbefaling, vil altid være subjektiv. Jeg synes, filmen blev for lang, men kunne ellers meget godt lide stemningen, om mener ikke, at det er en forudsætning, at man har læst bogen, men man skal selvfølgelig kunne lide den slags film. Vi var en lille flok af sted sammen, nogen havde læst, andre havde ikke, nogen var meget begejstrede og andre mere forbeholdne, og sådan vil det næsten altid være. Selv så jeg Kapringen i går, en film flertallet har rost, selv var jeg vildt skuffet.

  2. Hahaha. Jeg har aldrig påstået, at smag er en objektiv størrelse. Imidlertid mener jeg, at man jo må kunne pege på konkrete stærke sider ved et værk, hvis man synes godt om det, ligesom man må kunne se nogle svage sider. Som det næste har jeg ikke sagt, at filmen fordrer, at man har læst bogen. Min pointe er, at filmen er kedsommelig og langtrukken, forfladiger bogen, dens karakterer og deres indbyrdes relationer, har skåret hovedpersonens selvrefleksivitet fra, og den er den sikre vej til, at mange folk ikke læser bogen, der vil fremstå skrydende-selvsmagende (sådan som fx NPR’s og vist Guardians anmeldere, som ikke har læst OTR, kom til at se Kerouacs forlæg) og domineret endnu mere af ensformige skildringer af en vild ungdom, end faktisk er tilfældet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s