Afsked med Faaborgegnens efterskolen

I morges gik turen til Faaborg, mere præcist til Faaborgegnens efterskole i Horne. De ti måneder er gået og i dag var dagen, hvor min datter skulle sige farvel til de 115 andre unge mennesker og de ca. 30 voksne, der har været en stor og meget vigtig del af hendes liv de sidste 10 måneder. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det har været et helt fantastisk og meget udbytterigt år. Og jeg er helller ikke tvivl om, at dagen i dag, har været hård. Hårdt at sige farvel, at tage afsked med stedet og mest af alt med venner og voksne. Jeg er overbevist om, at mange af de venskaber, der er opstået, vil bestå, men alt andet lige i en anden form, end de sidste 10 måneder, hvor de har været sammen 24syv. Og indrømmet, jeg var selv ved at fælde en tåre flere gange, for det var super rørende og skønt at se, hvilket sammenhold og respekt der var blandt alle. Ud over en masse kram mellem de unge og “deres voksne”, var der taler, en smule underholdning og sange. En vidunderlig og uforglemmelig, men lidt hård dag, især for de unge, men også for os forældre. Og igen må jeg af hjertet takke alle på Faaborgegnens efterskole. De er vidunderlig, de har skabt et fantastisk og meget sympatisk sted. Et år på efterskole er rigtig godt givet ud. Jeg er lykkelig og taknemmelig for, at min datter kom af sted og håber, at lillebroren tager samme beslutning, men det skal være hans og ikke min.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s