Hyldest til godt boghåndværk

Hvert år uddeler Foreningen for Boghaandværk en række priser og hædersbevisninger. De seneste år har uddelingen fundet sted på Kunstindustrimuseet, men i år var det rykket til Den sorte Diamant, Det Kgl. Bibliotek. Selve uddelingen foregik i Dronningensalen og den efterfølgende reception på Søren Kirkegaard broen, hvor de udvalgte bøger udstilles frem til 1. august. Udover de bøger, der modtager en pris eller hædersbevisning, er der en række bøger, der er blevet bemærket og som indgår i Foreningen for Boghaandværks fine katalog. Jeg har tidligere været redaktør på en bog, som var blandt de katalogudvalgte bøger (Morten Dürr og Lars Gabels Marias dukke), men i går havde jeg den glæde at være redaktør på den bog, som fik prisen for Bedste Boghåndværk 2011, nemlig Dorte Futtrup og Lilian Brøggers smukke billedbog Hullet i himlen. Udover, at det selvfølgelig er en stor glæde, at især Lilian og vores produktionsmand Poul hyldes for det flotte arbejde, så var det også en sjov og god oplevelse at være med til uddelingen, receptionen og den efterfølgende middag for bestyrelse og prismodtagere. Traditionen tro blev der serveret biksemad med spejlæg og rødbeder. En hyggelig og sjov oplevelse og herligt, at der stadig er plads til den slags, at håndværket hyldes og at de usynlige, men utrolig vigtige får den opmærksomhed, de har fortjent, for hvad var bøgerne uden grafikere og produktionsfolk!?

Advertisements

One thought on “Hyldest til godt boghåndværk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s