Glædelig Grundlovsdag

I dag er som bekendt Grundlovsdag, det er i dag, vi fejrer vores Grundlov. Spørgsmålet er bare, hvor mange der egentlig lige fejrer den. Jeg ved, at der er grundlovsmøder rundt omkring i landet, at det med garanti er en travl dag for landes folkevalgte, der sikkert er ude at holde taler, men for flertallet af danskere, tror jeg, at det mere er en fridag. En fridag som alle nok er bevidste om, hvorfor vi har – der kniber det måske mere med flere af helligedagen, som foråret også er så dejligt velsignet med. Andre forbinder måske først og fremmest 5. juni med fars dag og personligt, vil 5. juni altid være forbundet med min farfar, da det var hans fødselsdag. Men egentlig er det da lidt trist, at fejringen af vores grundlov for mange går så ubemærket hen. Tænk på amerikanernes 4. juli, nordmændendes 17. maj og franskmændenes Bastilledag 14. juli. Måske kom vi lidt for nemt til vores grundlov, så nemt at vi glemmer at fejre og værdsætte de goder og rettigheder og ikke mindst friheden, vi hr takket være den. Nu skal jeg ikke gøre mig selv mere hellig, end jeg er. Jeg har ikke tilbragt dagen til et grundlovsmøde – ville umiddelbart ikke vide, hvor jeg skulle tage hen, men ved godt, at en enkelt google løsning, sikkert ville hjælpe min uvidenhed. I stedet har jeg fået vasket tøj, gjort min lejlighed rent og vasket en møgbeskidt cykel og hygget med pandekager med min søn. Nydt at denne weekend har varet fire dage (vi havde også fri i går). Så der er tanket op og vi er klar til de sidste hektiske uger inden ferien. Og jeg vil heller ikke kaste mig ud i at skrive en grundlovstale, men vil i stedet henvise til en god en af slagsen. Læs Svend Thorhauges grundslovstale her. I det hele taget er der ofte gode indlæg på hans blog, Du gode verden.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s