Børnebogsambassadør

Jeg har ved flere lejligheder medvirket i Iben og mødregruppen på radio 24syv, dels ved at være med i studiet dels over telefonen. I sidste uge havde de en udsendelse, der handlede om delebørn, hvor jeg var med over telefonen med anbefalinger af god børnelitteratur om emnet. Jeg anbefalede bl.a. Anja Hitz’ Mig og min papfamilie (2011) og Mig og min papfamilie. Store flyttedag (2012), men jeg talte også lidt om, hvad det er børnelitteraturen kan. Nemlig være et spejl og et udgangspunkt for en god dialog. I går handlede det om at have et barn med autisme og der var jeg også ganske kort med over telefonen. De kalder mig mødregruppens børnebogsambassadør og jeg tænker, at det faktisk er en ganske flot titel og en titel, som jeg vil kæmpe for at gøre mig fortjent til og leve op til. Jeg lever og ånder for børnelitteraturen og formidler den meget gerne. Og så deltager jeg rigtig gerne i Iben og mødregruppen, da det er et program, der tager nogle spændende emner op og så er det skønt, at dialogen er i højsæde, to timers snak om vedkomne emner. Herligt, at der er kanaler til den slags i en verden, der er præget af hurtige beskeder og nyheder og så videre til det næste. Herligt med mulighed for og tid til fordybelse.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s