Så kan der atter blive serveret hindbærsnitter

I barndomshjem var der altid hjemmebagt chokoladekage. Hver weekend bagte min mor eller min storebror – og da han ikke længere boede hjemme blev det mig – en chokoladekage, som det så var ok at spise af i løbet af ugen, hvilke de fleste af vores kammerater vidste og nød godt af. Det skete ind imellem også, at vi bagte andet en chokoladekage og selv havde jeg to opskrifter, som jeg nød at forkæle familien med, den ene var på muffins og den anden var hindbærsnitter. Desværre har jeg mistet begge opskrifter. Egentlig har jeg ikke rigtig tænkt over det, før snakken en dag faldt på hindbærsnitter inden på job og alle talte om, hvor gode Lagkagehusets er. Og enig, de smager vildt godt. Min søn og jeg har endda lavet en lille test på Lagkagehusets og Meyers hindbærsnitter. Sidstnævnte blev lidt for sød og bestand for mig og selv om Lagkagehusets er god, så fik det mig alligvel til at mindes og savne barndommens hindbærsnitter. Jeg har haft min mor til at lede alle sine opskrifter igennem, jeg har googlet og ledt, men uden held og så en dag, kom jeg pludselig til at tænke på Alette Bertelsens vidunderlige Kager der smager. Den skønneste kage-opskrifts-bog. Den er vildt flot og lækkert layoutet og så er den fyldt med skønne opskrifter – også min barndoms chokoladekage, hos Alette hedder den Bondekonens chokoladekage. Og bingo … I Kager der smager er der en opskrift på Himmelske hindbærsnitter og det er lige præcis den opskrift, jeg har savnet, så nu kan der atter blive serveret hjemmebagte hindbærsnitter i det lille hjem. Sådan kan selv små ting vække stor glæde.

Reklamer

One thought on “Så kan der atter blive serveret hindbærsnitter

  1. Husker tydeligt chokoladekagen..Også hvor den stod 🙂 Vi fik saftevand af nogle høje farvede plastic krus fra Tubberware Anettet! Selv har jeg også bagt de hindbærsnitter fra “Kager der smager” flere gange. Lækkert hvis du tilsætter lidt marcipan i dejen og sparer lidt på melet i stedet 🙂
    Kh Lotte

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s