Når kirsebærtræerne blomstrer

Det er længe siden, at en god ven anbefalede Når kirsebærtræerne blomstrer og jeg har også haft den liggende et godt stykke tid, jeg har bare ikke fået set den før nu. Rudi er dødeligt syg, men hans kone, Trudl, beslutter sig for ikke at fortælle ham det, i stedet tager hun ham med på en tur til Berlin, hvor to af deres tre børn bor. Børnene virker ikke specielt begejstret for besøget og Rudi var nok også helst blevet hjemme og helst ville Trudl have været til Japan, hvor den yngste søn er bosat og set kirsebærtræerne blomstre. Fra Berlin tager ægteparret videre til Østersøen, hvor de går ture langs stranden. Selv om det er tydeligt, at børnene har noget i klemme på forældrene og at det især er faren, de har et horn i siden på og at man får en fornemmelse af, at han nok har været hjemmets hustyran, så fornemmer man alligevel en respekt og en kærlighed mellem det aldrende ægtepar. Det er Rudi, der er dødeligt syg, men det er Trudl, der pludselig dør og dermed også Rudis lys. Han erkender, at han i virkeligheden ikke helt kendte sin kone, eller måske mere korrekt, at han har undertrykt hendes sande jeg i at blomstre. Som en sidste kærlighedserklæring rejser han til Japan, han tager på den rejse, Trudl alle dage har drømt om, og prøver at udleve hendes drøm, iført noget af hendes tøj. Det er en smuk film om drømme og længsler, om kærlighed og respekt og om at livet er uforudsigeligt og noget, vi kun har til låns.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s