En interessant biografi

Jeg læser aldrig aldrig biografier for min fornøjelse skyld, de få biografier, jeg har læst, har været i forbindelse med mit arbejde. Jeg har eksempelvis læst en del om Astrid Lindgren og H.C. Andersen, da det er to forfatterskaber, jeg har arbejdet en del med, men jeg er generelt mere interesseret i værket end mennesket bag. Det er litteraturen, der har min interesse. Og når jeg læser, foretrækker jeg skønlitteratur. Alligevel er jeg blandt de mange, der har kastet mig over Zlatan Ibrahimovics biografi. Jeg ved ikke specielt meget om fodbold, jeg er elendig til at spille det, men jeg synes, det er en skøn sport og det er en af de få sportsgrene, jeg gider at se på tv. Jeg synes, det er fantastisk, at min søn er begyndt at spille fodbold, og nyder at stå på sidelinjen. Og som teenager, abonnerede jeg på bladet Fodbold. Jeg tænker, at det må være en fordel, at man synes om sportsgrenen, men selv om man ikke er fodbold freak eller bare den mindste smule interesseret, så er der rigtig meget at komme efter i Jeg er Zlatan. Formen er speciel og jeg skulle lige vænne mig til den, men man får en fornemmelse af: “what you see is what you get”. Der er en ærlighed og en hudløshed over bogen, som jeg rigtig godt kan lide samtidigt med, at den rent sociologisk er interessant. Det er ikke kun en bog om fodbold, men om at vokse op i et hårdt miljø, om svigt og nødvendigheden af at kæmpe for at blive set og hørt og blive berettiget en plads i samfundet, og om hvor svært det kan være at være anderledes.

Reklamer

One thought on “En interessant biografi

  1. Pingback: I selskab med Elkjær | Anette Østers Blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s