Kunsten at fatte sig i korthed

Noget jeg skal blive bedre til, er at fatte mig i korthed, blive bedre til korte, klare svar også på spørgsmål, som måske umiddelbart kræver en lidt længere forklaring. Der er mange situationer, hvor det uddybende og lange svar er på sin plads, men ofte er det nødvendigt med et kort svar, også selv om det så bliver uden detaljer. I dag handlede Iben og mødregruppen på Radio 24syv om kønsroller i børnehøjde. Jeg havde sagt ja til at være med på en telefon. Jeg synes, emnet var super interessant og ville gerne bidrage, desværre endte det som en noget frustrerende omend også lærerig oplevelse. Det indledende spørgsmål gik i en lidt anden retning, end jeg umiddelbart havde regnet med. Jeg troede, at vi skulle tale om børnelitteratur anno 2012 og om tendensen til, at der atter udgives kønsspecifik litteratur. Men i stedet lød spørgsmålet, hvad det er for en slags piger og drenge, vi har set i børnelitteraturen siden Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe (1945). Desværre fik jeg rodet mig ud i en længere forklaring, som der i og for sig ikke var noget galt med, den var blot for omstændig til et live interview. I det hele taget blev snakken lidt knudret og pludselig var tiden gået og jeg måtte cuttes. Fair nok, man kan ikke præstere lige godt hver gang, men selvfølgelig super træls, at lægge røret på og i den grad være utilfreds med egen præsentation (eller manglen på sammen), men den egentlig frustration kom først, da jeg senere ville høre, om det overhovedet havde givet mening, hvad jeg havde sagt tidligere på dagen. Efter jeg havde sagt farvel, diskuterede de i studiet noget af det jeg havde sagt og det var frustrerende ikke at have mulighed for at forsvare sig, uddybe, især når man føler, at man bliver tillagt en holdning, som man ikke kan stå inden for. Jeg blev efterfølgende set som en repræsentant qua mit forlags job for en tendens, som jeg egentlig i mit svar blot ønskede at skitsere, ikke som forlagsrepræsentant, men som en kvinde, der har arbejdet med, læst og forsket i børnelitteratuden de sidste 12 år. Anyways jeg har lært en masse, og vil dels tænke mig om en ekstra gang, næste gang jeg bliver spurgt, om jeg vil deltage i et radiointerview, jeg vil blive bedre til at fatte mig i korthed og så skal jeg lære, at sagt er sagt og at det ikke bliver usagt af min frustration. Op på hesten og videre, og i bund og grund er det vel også ok at glædes over, at være den der bliver spurgt, også selv om det måske ikke var jordens bedste præstation. Og nu vi taler om at fatte sig i korthed, vil jeg lukke ned for natten. Og det korte svar havde været, at siden Pippi Langstrømpe og især siden det børnelitterære guld år, 1967, er piger og drenge i børnelitteraturen blevet som rigtige børn, små individer med gode og dårlige sider.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s