Husker vi at være til stede i nuet?

For en del år siden havde jeg en kort periode, hvor jeg gik til spinning. Desværre blev jeg aldrig rigtig bidt af det, og da jeg mener, at det er vigtigt at holde af den træningsform, man nu en gang har valgt for sig selv, blev det en kort karriere og selv om det ofte har været min hensigt at genoptage den, er det aldrig rigtig blevet til noget. Jeg må nok bare erkende, at jeg foretrækker en løbetur eller en zumba time. Men jeg har holdt fast i instruktørens evig mantra om at huske at være til stede i nuet fremfor hele tiden at lade tankerne flyve andre steder hen, at tænke på, hvad man skulle efter timen, på indkøbssedler, ham den flotte der lige gik forbi i lokalet på den anden side etc. Jeg indrømmer gerne, at jeg er god til overspringshandlinger, at jeg ind imellem tjekker mail, ryger en tur på nettet eller lign., selv om jeg burde sidde koncentreret og eksempelvis lytte til et foredrag, men jeg prøver virkelig på at være til stede i nuet og ikke at fokusere på det, jeg skal bagefter, på det jeg har valgt fra, for at kunne være, hvor jeg er på det givne tidspunkt etc. Jeg tror, at det er super vigtigt, at vi er til stede i nuet, og rent faktisk er det jo også mest fair over for en samtalepartner, en foredragsholder og ikke mindst vores børn – vi kender alle den med lige at læse lidt avis, skrive en sms eller lign., imens de fortæller os et eller andet – at vi er 100 % mentalt til stede. Er vi til stede i nuet, kan vi efterfølgende bedre huske, hvad der er blevet sagt, vi er mere fokuserede. Jeg tror, der er en fare for, at nuet bliver mere og mere truet, des flere muligheder vi får for at flygte, for at forsøge os udi multitasking. Da jeg den forgangne uge var på konference, bemærkede jeg, hvor mange omkring mig, der spillede Wordfeud eller Angry birds eller lige tjekkede mails eller facebook. De fleste har en smart phone og det er derfor blevet vildt let lige at … spørgsmålet er bare, om vi ikke indimellem burde lægge den dybt ned i tasken og være, hvor vi er og bør være. Det der slog alt og udløste dette indlæg var imidlertid ikke, at folk tjekker mails, spiller Wordfeud eller lign., men da jeg fredag aften under en skoleforestilling, så en far – hvis datter også var på scenen – sidde og se håndbold på sin iPhone. Fair nok, hvis en landskamp er vigtigere end en skoleforestilling, men burde han så ikke have taget konsekvensen og være blevet hjemme? Det synes jeg egentlig… Lad os hylde nuet og nyde det, imens det er der og ind imellem undlade at være on line … De fleste af os er ikke så undværlige, at vi ikke indimellem kan trække stikket til den ydre verden. Så glem telefonen, når du er på cafe med en veninde, drop at tjekke mails, hvis du sidder til foredrag og send ikke en sms til en ven, imens dit barn er ved at fortælle om den seneste fodboldkamp.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s