Mere om tv-serier

I mit indlæg i går, gik jeg til bekendelse: jeg er hooked på tv-serier. Men hvad er det lige, der er med de serier? Hvorfor er det , at jeg ni ud af ti gange sætter en serie frem for en film på dvd’en? Og hvorfor er det, at jeg hele tiden gerne vil være i gang med en serie, også selv om der er lange perioder, hvor jeg ikke får set et eneste afsnit? Jeg tror bl.a., det handler om, at det er et mere overskueligt projekt. Et afsnit varer gerne et sted mellem 45 og 60 minutter og det er der jo ofte tid til, hvorimod en film på 2½ time måske kan forekomme af at være lang, at det så ofte ender med, at jeg ser to eller tre afsnit og dermed bruger længere tid foran tv-skærmen, end hvis jeg havde valgt en spillefilm, er jo en helt anden sag. Men det handler også om, at serien giver mulighed for øget fordybelse, detaljerigdom og sidehandlinger. For at blive i universet lidt længere og at få et særligt kendskab til dets persongalleri. Man kommer mere ind under huden på personerne, og der er en anden mulighed for udvikling, når det strækker sig over længere tid. Og så er der utrolig mange serier, som er rigtig godt skrevet og fortalt. Det er som med en god lang roman, hvor der er tid og plads til at gå et spadestik dybere. Ofte er der plads til at give personerne lidt flere facetter. Når dette er sagt, er der selvfølgelig også serier, som får lov til at fortsætte for længe, serier, der er en tynd kop te og hvor det er en lang klichefyldt soap opera, men vælger man de rigtige, er der virkelig potentiale for rigtig god underholdning, som også kan udfordre de små grå…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s