Hvad er det, der sparker os i gang?

Ind imellem er det sjovt at tænke på, hvad det egentlig er, der sparker os i gang med et eller andet, som vi ikke lige har fået gjort, hvor det kniber med at få sparket sig selv i gang. Jeg har holdt en alt for lang træningspause. Normalt er jeg rigtig god til at komme af sted, men de sidste par måneder er det gået helt galt. Jeg har hverken fået løbet eller været i træingscentret. Men sidste arbejdsdag inden ferien skrev en kollega i en julehilsen, at vi måske sås ved Damhussøen. Hun havde besluttet, at hun skulle løbe hver dag i ferien, og om aftenen sad en veninde og fortalte begejstret om sine løbeture og det var åbenbart, hvad der skulle til. Jeg er atter kommet i gang med at løbe og har også været forbi træningscentret. Og jeg nyder det, men tænker også, at jeg havde brug for pausen. Min bogreol har også længe trængt til at en kærlig hånd og endelig fik jeg gjort det forleden, da mine børn var rykket til deres far og jeg havde brug for at gøre noget i stedet for bare at sidde stille og mærke tomrummet, de havde efterladt i mig. Og i går kom jeg endelig i gang med at sy. Sidst jeg lånte min mors symaskine, fik jeg aldrig taget den i brug, men da jeg skrev mit indlæg i går om alle mine indkøb i Panduro Hobby, blev det sparket, der fik mig til at hive symaskinen frem. Resultatet blev to små tasker og jeg er ganske godt tilfreds med resultatet. Ideen har jeg fra SY!. I bogen er der et sykit til en taske. Jeg valgte at bruge det som mønster, så jeg kunne sy mine to i noget af det stof, jeg netop havde købt. Da jeg er rational af natur, klippede jeg til to tasker, men måtte så konstatere, da jeg skulle til at sy, at jeg ikke lige havde været opmærksom på, hvad der var oppe og nede på mønstret, så jeg havde fået det klippet, så fuglene ville vende på hovedet. Jeg besluttede derfor at lave min udgave af tasken med for og en lille lomme. Jeg havde ikke lige en knap, der passede til, men havde heldigvis på mit indkøbsrov i Panduro Hobby købt materialer, så jeg selv kunne lave stofknapper. Og må konstatere, at det er vildt nemt, så jeg fortryder helt, at jeg ikke købte lidt flere pakker. Tror, jeg fremover kommer til at lave rigtig mange knapper, og jeg tror også, det bliver til flere tasker. Jeg ved endnu ikke, hvem der skal have dem, men en veninde og jeg har talt om, at vi vil på krea-marked til sommer, så måske de er starten på min produktion af kreationer til mit første krea-marked med bod.

Det færdige resultat.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s