Niceville – både en god læseoplevelse og en seværdig film

Forrige sommer læste jeg Niceville af Kathryn Stockett. Bogen var en god oplevelse. I dag var min datter og jeg så i biografen for at se filmen. Det er jo altid farligt at se en filmatisering af en bog, og jeg har aldrig helt fundet ud af, hvilken rækkefølge der er bedst, men jeg tror, at jeg foretrækker at læse bogen først og at der så går en rum tid, før jeg ser filmen. Det sker imidlertid også jævnligt, at jeg ser en film og så får lyst til at læse bogen. Som da jeg så Pindsvinet, og straks derefter kastede mig over bogen Pindsvinets elegance af Muriel Barbery. Filmatiseringen af Niceville skuffede ikke. Da vi gik hjem, sagde min datter, at en god film kendes på, at den får en til at grine, græde og tænke. Og jeg er egentlig meget enig og vi var også enige om, at Niceville både fik os til at grine og græde, og at den satte en masse tanker i gang. Det er både en feel good film og en film, der fortæller en vigtig del af vores historie, en del vi ikke kan være stolte over, men som er vigtig, specielt fordi vi desværre stadig oplever at der gøres forskel og at ikke alle mennesker behandles lige.

I korte træk handler Niceville om, at den unge journalist miss Skeeter beslutter sig for at beskrive forholdet mellem den sorte tjeneste pige og hendes frue, fra tjenestepigens synsvinkel. Aibileen er den første, der beslutter sig for at dele sin historie med miss Skeeter, siden indvilliger flere og flere i at deltage, selv om de risikerer alt ved at gøre det. En stærk og rørende historie.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s