En aften i kreativitetens tjeneste

I går var jeg til syning i tre timer. Jeg havde helt glemt, hvor vidunderligt det er. Tre timer hvor fokus er koncenteret om et eller andet kreativt projekt og alt andet lagt i baggrunden. Jeg har tidligere gået til syning hos Frk. Svendsen i to sæsoner og nød det til fulde og fik også produceret en del, lige fra kjoler og nederdele til tørklæder og bukser. Sammen med en veninde cyklede jeg hver anden onsdag til Vanløse og glemte alt omkring mig. Efter to sæsoner valgte jeg at holde en pause, fordi jeg trængte til en pause og til tid til at finde på nye ideer, men primært pga. manglen på tid. Mit arbejde går ofte ind over mine aftener og da jeg generet har det skidt med en kalender, der bliver alt for booket, måtte jeg trække stikket. Og så var jeg jo så godt i gang, at det bare var at fortsætte hjemme. Godmorgen… det er godt nok begrænset, hvad jeg har fået produceret hjemme i den mellemliggende periode. Og ligesom jeg desperat savner min boksetræning (også et tidsmæssigt problem, da jeg ikke gider gøre tingene halvt), så har jeg savnet mine aftner i selskab med Frk. Svendsen og de andre skønne krea kvinder. Derfor meldte jeg mig til denne sæson og måtte så igen konstatere, at tiden bare ikke helt er til det. Jeg kan maks hver anden gang. Men i erkendelse af at det jo trods alt er bedre end ingenting, fik jeg endelig og med god støtte fra skøn krea kollega og veninde sparket mig selv af sted i går. Og tak for det!!

Aftenens projekt var et par natbukser. Jeg har haft stoffet liggende længe, meget længe men har bare ikke fået gjort noget ved det. Men nu har jeg et par fine og vildt behagelige natbukser. De er tænkt som en gave og jeg håber, modtageren bliver glad.

Det færdige resultat

Stoffet bukserne er syet i. Købt i Stof 2000. Kan ikke længere huske prisen, men det var ikke dyrt.

Det mønster jeg brugte, også fra Stof 2000. Det er planen, at jeg også vil lave de tilhørende sutsko.

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s