Pelle Pophår og Panodilpigen – ny herlig børnebogsserie

Gunvor Reynberg har skrevet en helt vidunderlig bog til højtlæsning fra de +7-årige og til selvlæsning fra de +10-årige. Pelle Pophår og Panodilpigen er en munter fortælling om Pelle, der ved en masse om rigtig mange ting. Men vel at mærke kun om de ting, der interesserer ham. Desværre er skolearbejde ikke en af dem. Petra er ny pige i klassen, hun placeres ved siden af Pelle. De andre piger har på forhånd dømt hende ude og kalder hende Panodilpigen, for rygtet vil vide, at hun har prøvet at begå selvmord ved at spise et glas panodiler. Men som bekendt taler rygter ikke altid sandt. Det sker Pelle forsvinder ind i sin egen fantasiverden og pludselig befinder sig i en skyttegrav frem for i klasselokalet og han er fyldt med gode ideer og planer, desværre er der rigtig mange af hans ideer, der ikke er helt vellykket, når de føres ud i livet. Petra og Pelle skal sammen lave et projekt om 2. verdenskrig. Projektet får dem samtidigt til at starte modstandsbevægelsen POPA, hvis mission det er at kæmpe for børns frihed, og som får dem til at kidnappe Pelles oldefar, Olde-Pelle. Det går over stok og sten samtidigt med, at bogen også er et forsvar for at være den man er, og selv at vælge sine venner, uanset hvad de andre siger og mener om den sag. Læseren kan se frem til en fornøjelig læsning.

Pelle Pophår og Panodilpigen er stil- og genremæssigt en herlig fusion mellem manu Sareens serie Iqbal Farooq og Renée Toft Simonsens serie Karlas kabale. Jeg læste den højt for min søn og det er en vidunderlig højtlæsningsbog, men den fungerer også rigtig fint som selvlæsningsbog til samme målgruppe som de to nævnte serier og Kenneth Bøgh Andersens herlige superhelte serie, Antboy.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s