At være tvilling – tale fra en veninde til en anden

Tale holdt ved min 40 års fødselsdagsfest:
Kære Anette
Først vil jeg sige KÆMPE tillykke med de 40 år – og så vil jeg gerne pointere, at jeg synes, det er SÅ fedt, at vi nu begge to er i 40’erne. Det der med at du var i 30’erne – nej, det var ikke så godt… Så velkommen i de voksnes rækker.
Nu er det ikke, fordi jeg går så meget op i stjernetegn, men jeg tænkte, at det kunne være sjovt at finde ud af, hvad de kloge hoveder mente en tvilling var for en slags. For sådan en er du jo – både på den ene og den anden måde.
Og det var faktisk ganske morsomt.
Der står bl.a. at tvillingens tegn står for kommunikation, og at det er forfatternes og journalisternes tegn. Og det er jo ikke helt ramt ved siden af. Der står også, at de har ry for at være den uophørlige taler og at de forstår at bruge sproget. Og det må man sige, at du gør – nogle gange SÅ meget, at vi andre dødelige ikke aner, hvad du taler om.
De kloge hoveder har også fundet ud af, at jer tvillinger er typiske multi-talenter. Endnu engang har de ramt plet, for jeg kender da ingen som dig, der er SÅ irriterende kreative og kan få tasker, bælter, tørklæder og hvad ved jeg ud af ingenting. MEGET imponerende at se på, når man ikke selv er det mindste kreativ.
Jeg har også fundet ud af, at tvillingens bedste venner skal være krebs, løver, skorpioner eller vandmand – og hvor ER jeg glad for, at jeg er løve.
For Anette – du ER min bedste ven og du er absolut en helt og uundværlig af slagsen.
Og til din mor og far vil jeg sige, I har sgu gjort det godt – og selvom I ikke synes om det, så vil jeg snart tage jeres datter med i byen og lede hende i fordærv – hun skulle jo nødigt gå hen og glemme hvordan det er.
Kæmpe tillykke søde og skål…
Ganske få fik lov til at høre talen, men jeg nød hvert et ord, ligesom jeg dagligt nyder venskabet med min meget dyrebare veninde.
Advertisements

One thought on “At være tvilling – tale fra en veninde til en anden

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s