Beyond Pernilla Augusts instruktørdebut – en meget stærk og seværdig film

I går var jeg efter arbejde i biografen og se Pernilla Augusts instruktørdebut Beyond eller Svinalängorna som den hedder på svensk. Filmen bygger på romanen med sammen af Susanna Alakoski. Bogen er oversat til dansk med titlen Svinestierne. I Danmark lanceres filmen under dens internationale titel, Beyond, en prioritering jeg ikke helt forstår. Filmen handler kort fortalt om at vokse op med alkoholiserede forældre. Det er en meget stærk og troværdig fortælling. Rammefortællingen er den voksne Leena og hendes lille familie med mand og to piger. En velfungerende familie fyldt med overskud og kærlighed, men da Leena konfronteres med sin mor ved dennes sygeleje, vender fortiden tilbage i små erindringsglimt fra barndommen, som har været præget af forældrenes alkoholisme. Moren, der ind imellem prøver at holde sammen på det hele, men alligevel vælger alkoholen og den voldlige ægtemand. Faren, der er kærlig og en skøn far, når han er ædru, desværre en sjældenhed og Leena, der prøver at holde sammen på familien og så vidt muligt beskytte sin lillebror. Selv søger Leena tilflugt i svømmehallen. Jeg blev dybt påvirket og rørt af filmen, der er velspillet og velfortalt. Rammefortællingen er Pernilla Augusts værk og den fungerer rigtig godt. Jeg føler ikke, at der manipuleres med mine følelser, men filmen går lige ind, og er efterfølgende meget svær at slippe. Leena, der som voksen må slås med sine blandede følelser af stærk bitterhed og had, men trods alt også kærlighed over for moren, der ligger på sit dødsleje. Jeg har ikke læst bogen, men er slet ikke i tvivl om, at den skal på min must read liste. Og filmen, den kan i hvert fald kun anbefales. Den er absolut ikke munter, den er hjerteskærende og meget stærk og så fortæller den en rigtig vigtig historie. Den gør jo netop så utrolig ondt, fordi vi ved, at den skildrer det, der desværre er alt for mange børns virkelighed.

Læs Politikens anmeldelse her.

 

Advertisements

One thought on “Beyond Pernilla Augusts instruktørdebut – en meget stærk og seværdig film

  1. Det kan være så vældig svært at forliges med sin opvækst, fordi den jo for langt de fleste sjældent kun er ond. Men de dårlige minder overskygger nogen gange de gode der var og påvirker langt ind i voksenlivet. Når låget ikke længere passer, tvinges man at se tilbage, rydde op og tilgive. Det er ikke let, det er en udfordring. En af dem der river og flår.
    Det lyder som en skøn film, men en jeg skal vente med at se, til jeg kan sidde under dynen i sofaen med en hel pakke kleenex. At hulke højt i biografen er bare ikke det bedste jeg ved. Tak for din skønne anmeldelse af filmen.

    Little miss T

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s