Initiativer i børnebogens og læsningens tjeneste – historisk rids og Ordet fanger

I Danmark havde man den første læsekampagne i 1956, hvor man som et resultat af forskrækkelsen over tegneseriens indmarch i børneværelset, afholdte den første Børnebogsuge.  Initiativet blev i præsentationsmaterialet omtalt som en børnebogspropaganda. Fokus var på den såkaldte lødige litteratur, hvilket tegneserien bestemt ikke blev anset for at være. Det handlede altså ikke så meget om selve læsningen, men om hvad der blev læst. Frem til 1971 blev Børnebogsugen afholdt hvert femte år. Herefter skulle der går 14 år, før der atter blev taget initiativ til børne- og ungdomslitteraturfestival. Denne gang med et bredere fokus og over en længere periode. Kampagnen for børne- og ungdomsbogen september 85, varede en hel måned. I forbindelse med denne kampagne udarbejdede man bl.a. Bogavisen, som blev uddelt til ca. halvdelen af landets skoleelever. Denne kampagne blev et enkeltstående tiltag, men i 1993 blev Læs højt festivalen afholdt. Denne festivals primære målsætning var at få en øget mediebevågenhed om børnebogen, at få flere børnebøger i boghandlen, at få flere læseglade børn og unge og at få flere voksne til at læse / læse op / læse med. I forlængelse af Læs Højt festivalen blev der nedsat en initiativgruppe, der skulle bane vejen for den kommende festival, der skulle finde sted i 1998. Det indledende arbejde fik arbejdstitlen Generation 2000 og gruppens primære formål var at få debatteret litteraturen, medierne, læsningen, billederne og den kulturelle oplevelse, så atter en udvidelse i forhold til de tidlige kampagner og festivaler. Debatten blev sat i gang med debatbogen Mens vi venter på historien (1995). 1998 festivalen fik overskriften Den gode Historie og blev den første af tre “Gode historie” festivaler. I 2002 blev Den gode Historie – på tværs gennemført og i 2005 Den gode Historie på eventyr (i anledning af, at 2005 også var det helt store H.C. Andersen år). Fælles for disse festivaler var det bl.a., at det ikke alene var bogen, men i højere grad læsningen, der var i fokus. Det var et vigtigt formål med disse festivaler, at den gode historie ikke kun findes i skønlitteraturen, men også i faglitteraturen og i modsætning til i 1956, var tegneserien denne gang også helt legal læsning. Siden Den gode historie i 2005 har vi ikke haft en landsdækkende festival/kampagne, men har i stedet haft Læselyst projektet, som er et mere vedvarende initiativ. I den offentlige debat og medie bevågenhed, er den måske ikke så synlig, da der her ikke er tale om fyrværkeri arrangementer, altså en koncentreret festival periode, hvor den får for fuld skrue i bogens og læsningstegn over hele landet, men den har utrolig stor betydning i hverdagen for rigtig mange børn, skoler og biblioteker. Mange initiativer og ideer, var ikke blevet ført ud i livet uden Læselyst puljen.  Nu er det så atter tid for et omfattende initiativ, der skal sætte fokus på bogen og læsningen. Ordet fanger har som mål, at øge bogudlån og bogsalg med 25 %, at få bogen på børns og unges top 10 liste over ønsker og i det hele taget indbyde til gode læsevaner. Ordet fanger er et initiativ, hvor den samlede bogbranche – fra forlag og forfattere over boghandlere og supermarkedskæder til forskningsinstitutioner, biblioteker og foreninger – er gået sammen om at sætte læsningen og bogen på danskernes dagsorden. Du kan læse mere om initiativet på Ordet-fanger.dk og på facebooksiden, Ordet Fanger. Dette initiativ adskiller sig primært fra de foregående ved, at det er den samlede bogbranche, der er gået sammen og ved, at det er et tre årigt initiativ, der ikke har en afgrænset kampagne uge, men som vil være præget af “kampagne nedslag”, startende med en Højtlæsningskampagne, der primært kan siges at være en holdningsbearbejdende kampagne, der skal sætte fokus på højtlæsningen og på forældres læsning med og for deres børn.

I Læs !les Läs (2004) er der et mere uddybdende kapitel om børnbogskampagner i Danmark, Norge og Sverige.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s