Travlhed – lidt af en balance

Egentlig kan jeg rigtig godt lide at have mange bolde i luften, jeg trives med den dynamik og udfordring, der er i at have gang i flere og gerne forskelligartede projkter, men er også meget bevisdst om, at det er lidt af en balancegang, og at det er vigtigt, at det ikke  kommer til at stritte i for mange forskellige retninger. I dag har været lidt af en brandslukningsdag, en af de dage, hvor jeg har været effektiv og i gang fra morgenstunden, men uden at nå frem til det, jeg egentlig havde planlagt for dagen. Da det heldigvis sker sjældent, at mine dage er helt så vanvittige, som den jeg har haft i dag, er det ok. Men det får mig til at tænke på, at det er vigtigt, at der ikke pludselig er for mange bolde i luften og at de ikke skal i alt for mange retninger. Der må meget gerne være en form sammenhæng i tingene og det er vigtigt, at de ikke bare gøres, men at de gøres ordentligt. Jeg kan mærke, at en dag som denne frustrerer og stresser, mere end den gavner. Og jeg tænker, den opstår fordi der simpelthen er for meget i gang og fordi jeg i en periode har haft lidt for travlt og har slukket flere brande, end jeg har forebygget og planlagt. Og når det så sker, at en deadline trues, fordi andre ting pludselig har krævet ens opmærksomhed, er der jo et problem. Jeg blev efter i dag mindet om, at jeg pt. har en del bolde i spil og måske også flere, end hvad der er helt hensigtmæssigt. Jeg har en del på arbejde og har også fået sagt ja til en del “ud over mit almindelige arbejde” opgaver. Og samtidigt ved jeg af erfaring, at det er vigtigt for mig også at have tid til at hygge med børnene og gode venner, at der er tid til uforpligtende projketer som at læse eller at sidde med et eller andet krea-projekt og der skal jo også helst være tid til en løbetur eller en tur forbi fitness centret. Jeg kan mærker, at det er nu, jeg skal stoppe op og bruge tid på at få dannet mig et overblik og helt lavpraktisk få skrevet ned, hvornår jeg planlægger at gøre hvad, så jeg kan få meldt nogle realistiske deadlines ud og få afleveret et produkt, jeg kan være tilfreds med. Og så må det for en tid være ok, at sige tak, men nej tak, hvis der ikke er tid eller rum til mere. Så alt i alt er det nok ganske sundt med disse dage, hvor vi tvinges til at trække i nødbremsen og spørge os selv, hvad gik galt? Hvor kom alt det kaos fra. Jeg kan mærke, at des mere jeg har, des mere rationel og effektiv bliver jeg, men kun til et hvis punkt. Forsvinder overblikket, falder boldene til jorden. Og lige nu er jeg nået til et punkt, hvor overblikket er en smule tåget, så det skal lige pudset og reetableres.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s