Giv den gas, Ine – en rigtig dejlig billedbog til de små


Jeg tænker ofte på, hvor trist det egentlig er, at der udgives rigtig mange super fine billedbøger, som ikke når særlig bredt ud, da de sjældent står på boghandlernes hylder, da deres erfaring er, at det er super svært at sælge billedbøger, som køberne (forældrene) ikke kender på forhånd. Der er en tendens til, at man køber det, som man selv kan huske og har gode minder med. Og indrømmet, mine børn er også blevet præsenteret for Astrid Lindgren, Ole Lund Kirkegaard, Halfdan ABC, Snøvsen, Marmalade Amelie etc. Men jeg har også altid forsøgt, at præsentere dem for de mange nye billedbøger, der udkommer hvert år. Og selvfølgelig har min tilgang også været en anden, end den almindelige forbruger, da jeg de sidste 11 år har arbejdet professionelt med børnelitteratur. Uanset håber jeg inderligt, at det snart bliver lettere at sælge nye og skønne billedbøger også selv om de koster 200,- kr. Jeg drømmer om en dag, hvor det bliver lige så cool at købe en skøn billedbog til sit lille barn, som det er at købe en Katvig bluse. Jeg har derfor besluttet, at jeg med jævne mellemrum, vil omtale en skøn billedbog her på bloggen. Jeg har allerede tidligere omtalt billedbøger, læs om Carl af Ida Jessen og Hanne Bartholin og Lea Leténs Uffe fanger en fisk her og om De tre Bukke Bruse i Badeland af Bjørn F. Rørvig og Gry Moursund her.

Dagens billedbog er den helt vidunderlige Giv den gas, Ine skrevet af Tore Renberg og illustreret helt af Øyvind Torseter. Giv den gas, Ine er en poestisk og fin billedbog om søskendeparret Ine og Hasse. Ine er storesøster, hun er handlekraftig og ingen kan svinge en økse som hende. Hasse er lillebror, han kan sige ja og nej og ofte på det forkerte tidspunkt og så kan han sige TRAKTOR. Det er ikke alene en sød og poetisk historie om de to små søskende, der skal fælde et træ, men også en æstetisk smuk bog. Torseters illustrationer af billeder af små “set ups” lavet af pap og papir. Eksempelvis er der en traktor lavet af bøglepap. Det lyder måske ikke vildt spændende, men det er super godt udført (se videoen nedenfor). Og bogen har da også helt fortjent fået prisen for godt kunsthåndværk i Norge og det norske Kulturministeriums pris for årets billedbog 2010, se mere her. Læs Folkeskolens anmeldelse her.

Giv den gas, Ine kan sandsynligvis fås i Børnenes Boghandel på Købmagergade, og ellers kan man altid via Bogguide bestille bøger hjem til sin lokale boghandel, så Giv den gas, Ine kan bestilles her.

Advertisements

One thought on “Giv den gas, Ine – en rigtig dejlig billedbog til de små

  1. Hvor er jeg glad for dit indlæg. Jeg er enig med dig i, at det er vigtigt at være åben over for de nye fine billedbøger, der er på markedet, men det kræver kendskab. Vores børn skal have læseglæden ind med modermælken, og de skal have gode bøger, både nye og gamle. Men ikke de gamle udelukkende pga. affektionsværdien for os voksne eller pga. sentimentalitet. Og ikke de nye uden stillingtagen. Åbenhed og mavefornemmelse og litteraturformidling er nogle af nøgleordene. Desuden har jeg også plæderet for børnevenlige boghandler, hvor børn må være, læse, hygge og nulle omkring. Tak for det indlæg.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s