Max pinlig 2: Sidste skrig

I dag har børnene og jeg været i biografen og se Max Pinlig 2: Sidste skrig. Vi har med glæde set tv-serien rigtig mange gange og har hver vores favoritafsnit. Da vi for nogle år siden rejste rundt i Australien, havde vi Max Pinlig med og nød et afsnit, når vi trængte til at slappe af efter en oplevelsesrig dag. Vi var også inde at se den første spillefilm og selv om den måske ikke er helt så god som tv afsnittene, var det bestemt en af de bedre danske børnefilm. Som de fleste andre mødre – tror jeg – er jeg ret vild med Max’ mor og synes, Mette Horn er ganske vidunderlig. Så det var altså en Max glad familie, der drog mod biografen i det skønne påskevejr. Vi er alle tre enige om, at de korte afsnit er bedst, men at denne var bedre end den første spillefilm. Max går nu i 8. klasse, og det er i det hele taget nogle ældre og mere modne børn i rollerne som Ester, Max og Hasan, men det fungerer og klæder faktisk filmen ganske godt. Den er afgjort et rigtig fint punktum på en succes. Max’  mor hiver Max med på Højskole og Max beslutter, at hans fremtid må være at blive bankmand. Lattermusklerne blev flittigt rørt og filmen lever, som tv serien op til, at der skal være en god portion humor, men også en dybere liggende morale, som ikke skal trækkes ned over hovedet på os, men som alligevel gerne må få os til at reflektere en smule og (gen)overveje vores værdier. Og græsset er jo sjældent så meget grønnere hos naboen, selv om det måske kan se sådan ud. Jeg synes, Lotte Svendsen og Mette Horn er et skønt team. Der laves en masse danske børnefilm, som er en ret tynd kop te. Lotte Svendsen tager sit publikum og sine skuespillere alvorligt og det er ganske befriende og rart. Så det gode vejr på trods, er Max Pinlig 2 så afgjort en biograftur værd, om mon ikke den også havner i samlingen, når den en gang findes på dvd – jeg tror det.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s