Black Swan – en fantastisk og skræmmende forvandlingshistorie

 

Her til aften har jeg været i biografen og se Black Swan, en rigtig god og fascinerende, men også skræmmende og uhyggelig film. Nina er en passioneret balletdanser, der får sit livs udfordring, da hun skal danse både den hvide og den sorte svane i Svansesøen. En rolle, der tvinger hende til at finde ind til sine mørke sider. Moderen er tidligere danser og lever på mange måder sin tabte drøm ud igennem datterens forventede succes. Det er et hjem fyldt med kontrol og psykisk pres, et pres og en rolle, der tvinger Nina til at gøre oprør og sætte sig selv i karakter. Rolle og virkelighed smelter sammen, og Black Swan skildrer rigtig fint den menneskelige psyke og udnytter Svanesøens historie og symbolik til at spejle Ninas liv og psyke. Jeg tror, det er en film, der vil sidde i kroppen længe. Og selv om de to historier måske ikke direkte kan sammenlignes, så ser jeg nu alligevel en parallel i Bent Hallers vidunderlige bog Silke. Silke bliver ikke til en svane, men til en havfrue. En bog jeg snart må have genlæst, ligesom jeg fik lyst til at gense Svanesøen og lytte til musikken og jeg slet ikke er i tvivl om, at jeg skal se Black Swan igen, når den kommer på dvd.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s