Forbrydelse og straf

Jeg kommer ikke så ofte i teater, ofte kræver det en del planlægning, da billetterne tit skal købes i god tid og de ofte utrolig dyre. Og så må jeg også indrømme, at selv om jeg egentlig rigtig gerne vil i teater og især gerne vil udfordres og opleve noget nyt og anderledes, så har jeg det også en smule svært med teater. I hvert fald med meget traditionelle forestillinger og meget ”snakkende” stykker. Jeg har svært ved helt at sætte ord på, hvad det er, men det skyldes bl.a. tætheden, den tætte og umiddelbare konfrontation med dem oppe på scenen, hvor der fremstilles en illusion, hvor vi er tilskuer til et handlingsforløb, der forsøges fremstillet som troværdigt og ”virkeligt”. Uanset hvor velspillet og hvor dygtige skuespillerne er på scenen, bliver det opsatte, det lidt kunstige i det hele, meget tydeligt. Jeg bliver mere bevidst om min rolle som tilskuer, end når jeg fx er i biografen. Samtidigt er jeg utrolig bevidst om, og imponeret over præstationerne, og det pres det må være for skuespilleren, at man ikke lige kan sætte på hold eller tage en scene om – det foregår nu og her.

I går var jeg med en masse kolleger inde og se Forbrydelse og straf i Skuespilhuset. Jeg fulgte for 13 år siden et Dostojevskij kursus på universitet. Det var utrolig godt og jeg fik den gang læst en del af hans værker heriblandt Forbrydelse og straf, men jeg har ikke læst det siden. Opsætningen i går gav mig lyst til at genlæse værket og atter at dykke ned i det spændende og fascinerende forfatterskab. Stykket var velspillet og absolut seværdigt, så jeg er glad for, at jeg tog med.

Læs om stykket her.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s