Juletræs traditioner

Selv om det jo egentlig er en lidt mærkelig tradition, at vi i anledning af julen fælder et grantræ, tager det ind i stuen og pynter det, så er der nu også noget magisk ved det. Da jeg var barn, var det altid lidt af et familie projekt at finde det rigtige træ, og det skulle nå loftet. Det blev først sat ind i stuen, når vi var blevet puttet og så pyntede min far det, jeg mindes stadig følelsen ved at komme ind i stuen den 24. om morgenen og se træet. Det var magisk. Da vi blev ældre blev det pyntet tidligere på dagen den 23., men det har altid været min fars projekt. Som voksen fik jeg mit første juletræ det år, jeg også fik min datter. Et træ vi ikke fik så meget glæde af, da hun er født juleaften, men det var der og jeg har haft juletræ lige siden. Sidste år ville jeg have droppet det, men det føltes forkert og jeg blev derfor utrolig glad, da en veninde kom forbi med et juletræ. Det betød åbenbart mere for mig, end jeg lige var klar over. I går pyntede børnene og jeg så årets juletræ. Her er det nemlig et fælles projekt. Og vi er også mere kreative mht., hvad vi hænger på det, end min far var. Og der er altid flag på, da begge mine børn er julebørn, så julen er for mig ganske særlig, da det er i julen, jeg fejrer de to vigtigste ting i mit liv.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s