En god anbefaling til juleferien

Efter at have læst Muriel Barbarys Pindsvinets elegance tænkte jeg, at jeg vist hellere måtte holde lidt mere øje med, hvilke bøger de udgiver på forlaget Tiderne skifter. Pindsvinets elegance er en af de bedste bøger, jeg har læst, og selv om jeg allerede har læst en del efter den, står den stadig meget stærkt. Filmatiseringen kan også på det varmeste anbefales. I mit tjek af Tiderne skifters katalog faldt jeg over Pascal Merciers Nattog til Lissabon. Forlaget kalder romanen for et flerstemmigt epos om en rejse, ikke bare gennem Europa, men også gennem vores tanker og følelser. Og der er virkelig tale om en fantastisk rejse, ikke mindst på det indre plan. Nattog til Lissabon handler om latinlæreren Raimund Gregorius, der pludselig rejser sig midt i en undervisningstime og forlader den skole, hvor han har været ansat i en menneskealder. Overvældet af en pludselig fornemmelse af at tiden går ham forbi, lader han hele sit velordnede liv bag sig og sætter sig i nattoget til Lissabon. Med sig har han en bog af den portugisiske forfatter Amadeu de Prado, som han har fået fat i ved et tilfælde, og som gør, at han beslutter sig for at lære portugisisk. Bogen består af dens forfatters refleksioner over livet, primært hans eget.  Raimund Gregorius fascineres af denne for ham ukendte mands liv og refleksioner og han beslutter sig for at opspore så meget som muligt om den portugisiske forfatters liv. Han opsøger mennesker, som har kendt Amadeu de Prado og prøver at gå i hans fodspor. Det er en bog, der giver stof til eftertanke, og det er ikke kun Raimund Gregorius, der fascineres og røres, som læser komme man automatisk også til at reflektere over livet, tiden og relationer os mennesker imellem. En litterær og fisofisk læseoplevelse, jeg kun kan anbefale, at man under sig selv.

Reklamer

2 thoughts on “En god anbefaling til juleferien

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s