Litterær perle

Jeg har en forholdsvis bred smag, når det gælder litteratur og film. Jeg holder af en smal fransk filmperle, men nyder også en god thriller, og jeg holder af humoristiske og romantiske film, men det er ikke alle dage, hvor alle genrer er lige velvalgte, der er dage, hvor jeg helst vil se en film, der får mig til at grine, andre hvor jeg gerne vil udfordres og hvor det er dejligt at gå fra biografen og mærke, at det varer noget tid, før filmen helt slipper mig. Sådan har jeg det også med litteratur. Fx læste jeg utrolig mange krimier, da jeg skrev min ph.d. afhandling. I løbet af dagen læste jeg en del teoretisk litteratur eller sad fordybet i analyser, så når jeg skulle læse af lyst, ville jeg bare underholdes. Jeg læser stadig krimier og det er en genre, der nok vil hænge ved, men der bliver længere og længere imellem. For tiden søge blikket litterære udfordringer, jeg foretrækker bøger, der ikke alene har en god og vedkommende historie, bøger der virkelig har noget på hjertet, men også bøger, som får mig til at holde pause i læsningen for tænke over, hvad jeg lige har læst, bøger som bliver i kroppen længe efter at sidste side af læst. Bøger, der er velskrevet, hvor sproget udfoldes og udfordres. Jeg holder rigtig meget af, at få anbefalet bøger, som jeg ikke selv har været opmærksom på eller tilfældigt at falde over en titel, som af den ene eller anden grund fanger min opmærksomhed. En titel, som jeg blev opmærksom på i sommer, men som jeg desværre tror, er blandt de overset litterære perler, derfor en meget varm anbefaling herfra af Dorthe Nors Dage. Det er en rigtig fin lille bog fyldt med stemningsbilleder. En kvinde skriver lister fra sit liv. Hun er blevet svigtet, er et sted i sit liv, hvor kærligheden gør mere ondt, end glæder. Men uden for hendes dør vender et forårsmættet København vrangen ud på sig selv af skønhed. Kvinden tager en dag ad gangen, går ture igennem byen og kirkegården, sanser og fornemmer og vender stille og roligt tilbage til sig selv. Det er en poetisk bog, der handler om at finde tilbage til livet. En bog, der stimulerer glæden ved sproget, men den er ikke kun sprog, den er også indhold. Bogen starter:

1. Det var så den vinter
2. tænkte jeg og kigger på årets sidste krokus,
3. de har lagt sig til jorden,
4. og jeg var i tvivl.
5. Skældte en hel skole ud, fordi en enkelt sætning plager mig
6. og drak min chokolade, sød/bitter.
7. arbejdede,
8. overvejede at rejse til et sted, jeg aldrig troede, jeg skulle findemig selv,
9. men blev, hvor jeg var
10. og slog på væggen ind til min nabo,
11. var i tvivl, men sikker,
12. var usikker,
13. stod stille,
stod stille ved vinduet,
14. lod blikket gå fra løbesko til uldsokker
15. og lagde mig på sengen.

Jeg blev utrolig rørt og glad af at læse bogen, den er stemningsmættet og god. Den er læseværdig både, når man er glad og trist.


Reklamer

One thought on “Litterær perle

  1. Pingback: Vinteren

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s