LOVE – om kærlighed til sproget

I dag var jeg i Kunsthallen Nicolaj med en veninde for at se deres udstilling LOVE – om kærlighed til sproget. Udstillingen har været på siden 4. september og slutter i dag. Jeg har længe gerne ville se den, men tiden er bare gået, uden jeg har nået det. Men heldigvis gik jeg ikke glip af denne fejring af sproget, men jeg er nu ked af, at jeg ikke fik mine to børn med derind. Jeg tror, de ville have syntes om den, om ikke andet ville jeg i hvert fald rigtig gerne have delt den med dem. De forskellige ordklasser havde hver deres farve og lille udstilling. Især var der fantastisk i rummet med substantiver/navneord. Et rum fyldt med fysiske navneord. Der var de oplagte – dukke, bil, glas etc. – og så var der de mere tolkende, fx et glas med terninger for ordet tilfærdighed. Udstillingen er skabt i fællesskab mellem digteren Morten Søndergaard og We are Popular. Det var en sand sanseudstilling. Den fik mig til at tænke på et citat fra Pascal Merciers vidunderlige bog Nattog til Lissabon, hvor Gregorius laver en let omskrivning af Bibelens tekst: “I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskets lys” (s. 352), hvilket får vennen Silveira til at konstatere, at “Altså er ordet menneskenes lys” – er det ikke bare fantastisk… Hvilken smuk hyldest til ordet og sproget. En hyldest jeg også så i udstillingen. LOVE signalerede en glæde ved ordet og sproget, en glæde jeg deler og hvor er det en skøn måde at formidle ord og ordklasser på. Jeg er overbevist om, at det er en udstilling, der har glædet mange små og store.

 
Jeg købte mig lidt ordmedicin, som jeg tænker skal have plads i det fine skab, jeg fornyligt fandt på et loppemarked.

Få en lille smagsprøve på sprogmedicinen her:

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s