Dage, der bare forsvinder

Ind imellem får jeg nogle ret voldsomme migræneanfald, og udover det er enormt ubehageligt, fordi det virkelig gør ondt, en smerte der gør det svært at være i egen krop, så føler jeg også, at anfaldene stjæler min tid. Jeg føler, at der er dage, der bare blive hevet ud af min kalender, fordi jeg ligger ude af stand til at gøre noget som helst på min sofa. Jeg har ikke noget imod at være inaktiv, faktisk har jeg øvet mig i at lave ingenting uden at få dårlig samvittighed, og jeg er blevet rigtig dygtig til det. Jeg har lært at acceptere, at det er ok ikke altid at have kontrol, at det ikke er alt, vi selv kan og skal styre, men jeg har svært ved at acceptere migrænen. Svært ved, at jeg gang på gang må aflyse noget, jeg har glædet mig til. Denne weekend havde jeg fx set frem til en hyggelig aften og gode cocktails i selskab med en veninde, til en yogatime og til en fødselsdag, men alt blev aflyst pga. en stædig migræne. Men den forsvinder jo ikke af, at jeg ynker og bliver ked af det og frustreret, så denne gang har jeg prøvet at vende den om. Jeg kommer aldrig til at holde af disse anfald og jeg håber hver gang, at det var det sidste, men jeg har lovet mig selv, at jeg fremover må prøve at udnytte tiden, så jeg føler, at jeg trods alt fik noget godt ud af det. Selvfølgelig er smerten ind imellem så voldsom, at den tager al energi, men meget af tiden, kan jeg godt lytte og se, og lave ting, der ikke kræver for meget tankevirksomhed og energi. Så i weekenden har jeg forsøgt at gøre nogle af de ting, det ind imellem er svært at finde tid til i en travl hverdag. Så jeg har hørt radio (P1), set en del afsnit af Friends og jeg har fået hæklet og strikket. Og så har jeg besluttet, at jeg skal have opbygget en samling af gode lydbøger, så jeg kan lytte til gode bøger, de dage jeg ikke selv kan læse, og måske det også kunne hjælpe med at flytte fokus.

I forlængelse af mine tanker om tid og dage, jeg føler, jeg på uretfærdigvis har tabt. Kom jeg til at tænke på den bog, som jeg ikke har kunne læse i de sidste par dage. Jeg er i gang med Pascal Merciers ret vidunderlige bog Nattog til Lissabon, hvor der bl.a. er en ret fin refleksion over det med tid:

“Hvorpå beror det om vi oplever en måned som et tidsrum der er udfyldt, som vores egen tid i stedet for en tid der er strømmet forbi os, som noget vi bare har været ude for, som er løbet mellem fingrene på os, så at den forekommer os at være en tabt, forpasset tid, som vi ikke sørger over fordi den er forbi, men fordi ikke fik noget ud af den?”  (Nattog til Lissabon, s. 267-268).

Jeg sukker over, at jeg ikke kom af sted til de ting, jeg gerne ville i weekenden, over en lang gåtur i det smukke solskin, som der ikke var overskud til og kunstudstillingen, som må vente, men jeg glædes over, at jeg atter er ved at være frisk, over de fine suttekæder, jeg har fået hæklet og over et par gode radioprogrammer, jeg har fået hørt. Og efter et så voldsomt anfald som det i denne weekend, værdsætter jeg altid de gode dage endnu mere.

Advertisements

5 thoughts on “Dage, der bare forsvinder

  1. Jeg føler med dig og jeg tror alle vi kender til det med spildte dage. Det er hårdt for os mennesker, men ikke desto mindre nødvendigt at kunne. Din overskrift kunne ha været min. Eller rettere, min burde hedde: Søndagen der forsvandt. Vi skulle slappe af, lave ingenting og det gik helt i ged. Så selvom jeg ikke har haft migræne har dagen været SORT som kul. Tillykke til dig at du er kommet så langt og kan vende det hele på hovedet og alligevel have om ikke super dage, så tålelige og produktive. At ha ro til at lytte og bruge hænderne er da guld værd.
    Knus fra Marie

  2. Kender jo kun alt for godt det med dagene der bliver stjålet af migræne eller andre sorte huller. Kan kun give Marie ret i at det er beundringsværdigt at du kan vende de dage til noget selvudviklende. Det er fantastisk at du selv, når du har haft sådan en weekend, kan bibringe verden så kloge ord og fine ting. Knus fra Line

  3. Kære Anette,
    Jeg følger trop med Line og Marie, sejt du formår at “acceptere” og bruge tiden til noget som migrænen “tillader”. Jeg har selv lidt voldsomt af migræne, og mens jeg lå der, så følte jeg blot at mit liv gik og gik, og at jeg ikke gik med……… forfærdeligt.
    Håber den kommende weekend vil bringe dig masser af solskin, kh Mie

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s