Fish Tank – endnu en seværdig film

Jeg har altid godt kunne lide Ken Loachs film. Det er sjældent film, man bliver særlig glad af, men det er film med noget på hjertet, det er film, som fremstår ærlige og som giver beskueren noget at tænke over. Da jeg forleden så Andrea Arnolds Fish Tank, kom jeg til at tænke på Ken Loach, for der er meget Ken Loach over den socialrealistiske film. Og egentlig er der ikke meget nyt under solen. Den fortæller ikke en historie, der ikke er fortalt før, men det gør ikke historien mindre gribende. Filmens hovedperson er den 15-årige Mia. Hun bor i et socialt boligbyggeri, moren drikker tæt og viser ikke den store interesse for sine døtre. Tonen er barsk og der er ikke mange lyspunkter i Mias liv. Hun får en enkelt ven og så holder hun af at danse. Hendes tilflugtsted er en ubeboet lejlighed, hvor hun øver de dansetrin, hun har luret ved at se musikvideoer. Morens nye kæreste Connor bliver også et lyspunkt. I modsætning til moren viser han interesse og omsorg for pigerne. Men ligesom Mia egentlig ikke danser særlig godt, så er omsorgen fra Connor heller ikke sund, da det mere minder om en flirt end et steddatter-stedfar forhold og det ender da også galt. Filmen rørte mig, den er velspillet og jeg kunne godt lide dens enkelthed. At Mia i bund og grund er pisse strid og egentlig svær at holde af, man har ondt af hende, men hun invitere ikke til, at vi for alvor skal holde af hende, er med til at gøre filmen troværdig. De to piger – Mia og hendes lillesøster – er ødelagt af det miljø, de er en del af. At hun heller ikke danser særlig godt, styrker også troværdigheden, dog knækker filmen en smule for mig i forbindelse med Connor, da det ikke er alt omkring hans person, jeg finder lige troværdigt. Og det er trist, for det ødelægger filmen lidt. En film som Fish Tank skal netop reddes på troværdigheden. Den skildrer en verden, der desværre er manges virkelighed, en verden og et liv, der ikke er meget solstrålehistorie over, det meste af vejen, er Fish Tank troværdig over for det, den ønsker at skildre, skuespillerne er velvalgte og velspillende, så trods mit lille forbehold, kan jeg kun anbefale en tur i biografen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s