Kirkebryllup på en onsdag

I onsdags blev en meget kær veninde gift. Hun har været sammen med sin mand i rigtig mange år og de har tre skønne drenge. Hun har ofte givet udtryk for, at hun gerne ville giftes, men det er bare aldrig rigtig blevet, men nu skulle det altså så være – i kirke og med efterfølgende frokost med familien. Personligt kunne jeg ikke helt overskue det med, at vielsen skulle finde sted på en hverdag kl. 12, hvor jeg havde møder både formiddag og eftermiddag og derfor ikke kunne arbejde hjemme. Jeg havde derfor meddelt, at jeg desværre ikke havde mulighed for at komme til globryllup. Men på vej til arbejde onsdag morgen, kunne jeg bare mærke, at det ikke var ok. Jeg vidste, at det ville betyde meget for min veninde, hvis jeg kom, og jeg kunne mærke, at det faktisk også betød rigtig meget for mig selv at være til stede. At selv om der pt. er travlt på job, så er det for fattigt, hvis der ikke er plads til at prioritere den slags. Så jeg valgte en hektisk dag med en del cyklen frem og tilbage mellem Frederiksberg og Købmagergade. En prioritering jeg er glad for. Jeg ville ikke have været denne vielse foruden. Det var rørende at se, min veninde blive ført op af kirkegulvet af sine tre sønner og det var en utrolig personlig og fin vielse, der ikke blev mindre skøn af, at deres yngste søn sad imellem sine forældre og legede med Noahs ark. Dejligt med en rumlig præst, der bød alle velkommen, en præst der inddrog drengene i sin tale og som så utrolig fint beskrev parret, vi alle kender så godt. Efter vielsen var der tid til en hurtig skål og så tilbage til job. Hvor er det befriende og skønt med de lidt skæve dage og med brud på traditoner og forventninger, hvorfor blive viet på en lørdag, når man kan blive det på en onsdag. Et stort til lykke herfra.