Operafestival i København

Jeg har flere gange skrevet, hvor meget jeg holder af København. Jeg synes virkelig, det er en skøn by. Og så nyder jeg den meget aktivitet, alle de mange gode initiativer. I weekenden var jeg med en veninde til Grøn koncert i Valby parken. Hvilken fest. Vejret var skønt, ikke for varmt og ikke for koldt. Der var en skøn stemning og musikken var god, især Tina Dickow. Hun er bare fantastisk og super dygtig. Desværre åbnede indgangen først en halv time før Medina gik på. Jeg tror, arrangørerne havde undervurderet, hvor populær hun er. Ofte ankommer folk drypvist i løbet af eftermiddagen, men rigtig mange (mig selv inklusiv) ville meget gerne have hørt Medina, men der var så mange mennesker, at vi var mange, der – selv om vi kom i god tid – først var inde på pladsen, da hun var på vej fra scenen – øv. Og så var det lidt træls, at Carpark North spillede på P3 scenen lige efter Tina Dickow og inden Alphabeat, der begge spillede på Grøn scene. Altså svært at høre alle tre, hvis man ikke ville “miste” sin gode plads, men selvfølgelig ikke en umulighed. Ellers virkede alt andet godt tilrettelagt.

Fra i dag og frem til og med på søndag kan vi så nyde, at der er Copenhagen Opera Festival. Flere af forestillingerne er gratis, andre kræver billet. Jeg var til en enkelt forestilling sidste år og det kan virkelig anbefales.

God fornøjelse!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s