Anmeldelser, der glæder

Det er ingen hemmelighed, at jeg er utrolig glad for mit job. Egentlig havde jeg ikke troet, at jeg ville havne i forlagsbranchen, men det har vist sig at være det helt rigtige sted for mig. Jeg holder af hele processen fra den første gennemlæsning af et mere eller mindre færdigt manuskript til den færdige bog kommer fra bogbinderen. Og jeg er så heldig, at jeg ikke slipper bøgerne, når de først er færdige, idet en stor del af mit job er at formidle bøgerne, ikke kun dem jeg selv har redigeret, men også de øvrige B&U udgivelser. Det er en del af mit job at fortælle omverdenen om vores udgivelser og give gode ideer til undervisningen og fritidslæsningen. Og selvfølgelig er det dejligt, når bøgerne sælger, det viser, vi havde ret i vores antagelser og det er en anerkendelse af forfatteren, som jo selvfølgelig bl.a. skriver for at blive læst. Og derfor glæder gode anmeldelser også. Det er dejligt, når en læser ser det samme, som vi har set og spreder det ud til en større offentlighed.

I denne uge har jeg fået anmeldelser på to bøger, som på sin vis er meget forskellige – den ene er en billedbog om gadebørn for skolebørn, den anden handler om anoreksi og bådflygtningen – men de har det tilfælles, at det er realistiske bøger, som måske kan sende tankerne tilbage til 1970’ernes socialrealisme og alligevel ikke. Disse har langt mere at byde på. Derfor var det skønt i mandags at læse anmeldelsen af Simon Strangers BarsakhBoggnasker.dk. Ofte anmeldes oversatte B&U titler slet ikke. Og Barsakh fortjener virkelig et stort publikum. Marias dukke af Morten Dürr og Lars Gabel, der allerede har fået mange flotte og velfortjente ord med på vejen, fik endnu en flot anmeldelse i mandags, hvor den blev anmeldt i Fyns Stiftstidende. Læs også Skolebibliotekets anmeldelse og den på Folkeskolen.dk.

Hanne D. Frette skriver bl.a. i Fyns Stiftstidende: ”Bogen kræver masser af tid og overskud, for undervejs dukker der mange spørgsmål op, når springet fra et trygt, dansk samfund med fyldt køleskab og legetøj på hylderne skal tages til en hytte af pap og plastic. Men det er rejsen værd. / Sådan en rejse er vigtig for et privilegeret barn anno 2010. Så han eller hun får øjnene op for, at der er andre måder at være barn på. /Morten Dürr skriver enkelt og ærligt, mens Lars Gabels illustrationer er en afgrund af gadebørns barske virkelighed. Imponerende, hvordan hver illustration nærmest suger læsere i alle aldre ind. / Resultatet er en af de mest intense børnebøger.”

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s