Aftentur til Louisiana

Efter en noget kaotisk og hektisk, men også dejlig dag på forlaget, tog jeg i går aftes med en kær veninde på Louisiana. Der er udstillinger, hvor det er nok blot at gå rundt og kikke og nyde indtrykkene, andre kræver mere formidling. I hvert fald, hvis man skal forstå den dybere mening bag. Jeg holder utrolig meget af Louisiana. Det er et fantastisk sted, smukke rammer og en fantastisk beliggenhed. Desværre var jeg lidt for træt i går til rigtigt at tage udstillingen og indtrykkene ind, men tog alligevel hjem med en dejlig indre fred og ro. Og Farven i kunsten er en udstilling, der er værd at se, men den kræver tiden og roen til at læse de mange tavler, så man går fra udstillingen med en større forståelse af farvens rolle og betydning for kunstnere og den moderne kunsts udvikling. Som en del af udstillingen var der lavet en historisk tidslinje, hvor vigtige begivenheder, opfindelser, udgivelser etc. fra 1800-tallet og frem til 2009 blev fremhævet. Man fik fx oplyst, at legoklodsen er fra 1932, at bikinien blev præsenteret for modeverden i 1947, samme år som CIA blev grundlagt og i 1959 fik vi Barbiedukken og Günter Grass’ Bliktrommen udkom. Selv om udstillingen var et besøg værd, var det nu alligevel tidslinjen, jeg nød mest. At blive mindet om, hvornår forskellige ting, som siden har haft betydning for vores liv og hverdag er fra og at få sat dem ind i en større sammenhæng. At Cd’en jo faktisk havde en del år bag sig, inden den for alvor fik slået Lp’en af banen, hvor meget grumt historien rummer, men også de mange rige og bemærkelsesværdige begivenheder, opfindelser, udgivelser etc.

Reklamer

One thought on “Aftentur til Louisiana

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s