1. maj og konfirmation

Det er en utrolig smuk morgen. Jeg har været tidligt oppe, da jeg ikke kunne sove. Nu er kl. næsten syv og jeg er stort set færdig med de sidste forberedelser til min datters konfirmation. Hun skal konfirmeres kl. 12 og fra kl. 15 har vi inviteret familie og nære venner. Jeg har haft det blandet med, at hun ville korfirmeres. Jeg mener ikke, dåben skal bekræftes og har det svært med det kommercielle cirkus og udstyrsstykke konfirmationen er blevet. Når det er sagt, må jeg indrømme, at min datters beslutning er gennemtænkt og jeg er slet ikke i tvivl om, at den bygger på et solidt grundlag og at det ikke blot handler om at følge med strømmen eller ikke at ville gå glip af en fest. Og jeg ved, at vi i dag kommer til at vise, at man kan holde en rigtig fin og god konfirmation uden at budgettet sprænges fuldstændig, men hvor alle alligevel får en dejlig fest og en fyldt mavesæk. Og jeg glæder mig til at vise min datter, hvor højt jeg elsker hende, hvor vigtig en del af mit liv hun er. Hun er sammen med sin lillebror mig ganske uundværlig. Så rigtig glædelig 1. maj. Må det blive en smuk dag.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s