Dejligt at lære nyt

Jeg har været så heldig at få plads på Forlagsuddannelsen, som i dag blev skudt i gang med modul 1: Forlagsbranchen generelt og den teknologiske udvikling. Gyldendals adm. direktør Stig Andersen indledte med en spændende indføring i forlagsbranchen generelt. Historik, nu og her og lidt om fremtiden. Indlægget bød på konkrete facts og refleksion over, hvor vi er på vej hen og hvilke udfordringer, der ligger på vejen. Efter Stig Andersen fik Steffen Sørensen fra Publizon ordet. Steffen Sørensen gav en oversigt over udviklingen siden Johann Gutenberg opfandt bogtrykkerkunsten i 1455 og frem til nu. Steffen Sørensen fik de fleste kursister op af stolen og fik sendt alle hjem med stof til eftertanke. Bogbranchen er under forandring. Vi ved e-bogen er kommet for at blive, men hvor hurtigt det kommer til at gå og hvordan vi får det bedste ud af udviklingen, er den udfordring vi står over for i disse år. Jeg tror på bogen i såvel elektronisk som i trykt form, jeg tror, de to medier kan leve side om side. Måske ikke for evigt, men i en lang årrække endnu. Jeg tror, at vi inden for en overskuelig fremtid vil opleve, at der er bøger, vi vælger som download og bøger, som vi ønsker at have på reolen i trykt form. Jeg tror, at vi som forlagsbranche skal holde fast i det, som vi er rigtig gode til, og som man ikke uden videre kan hente på nettet – den gode redaktion, dialogen og kontakten redaktør og forfatter imellem, indpakningen, markedsføringen etc. Som det er nu, ser jeg ikke self publishing som et skræmmende faktor. Selv om vi har You tube, går vi stadig i biografen, vi køber stadig musik etc. En spændende formiddag. Dejligt at få lov til at sidde lidt på skolebænken igen og fedt at være en del af en utrolig spændende tid og proces.

Advertisements

2 thoughts on “Dejligt at lære nyt

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s