Egentlig havde jeg ikke troet, at jeg skulle komme til at læse fodboldbiografier i flertal, men man kan jo overraske sig selv. Sidste år læste jeg med stor fornøjelse Jeg er Zlatan, og nu har jeg netop afsluttet min læsning af Mit liv som Elkjær. Og egentlig kommer det ikke helt ud af det blå, at jeg kan fornøje mig med fodboldbøger, som helt ung teenager havde jeg abonnement på bladet Fodbold og købte hvert år Fodbold årbogen og jeg flugte landsholdet nøje. Min helt store helt var Frank Arnesen, men jeg har nu også altid haft sans for Preben Elkjær. Og jeg indrømmer gerne, at jeg synes, det var stort at drikke kaffe med ham på BogForum i november. Dog må jeg nok indskyde, at jeg ikke er sikker på, at han er bevidst om, at vi har drukket kaffe sammen. Men altså vi sad ved samme bord og jeg stor nød det og tænkte, at jeg da vist hellere måtte læse den der Elkjær bog. Det er nu gjort og med stor fornøjelse. Det er en noget andet bog end Zlatan bogen, hvor Zlatan lukker op for hele Zlatan, så vælger Elkjær at fokusere på fodboldspilleren Elkjær og holde sit privatliv uden for og det kan jeg egentlig meget godt lide. Fælles for begge bøger er imidlertid, at man som læser, føler man komme ind under huden på de to talenter. Hvor Zlatan bogen også er interessant i et socialt og integretionsmæssigt perspektiv, og nok også en bog med mere substans, er Elkjær bogen interessant i et fodboldhistorisk perspektiv. For mig blev den indirekte også en tur ned af memory lane, da den omhandler netop den periode i mit liv, hvor min fodboldinteresse var størst. Jeg nyder stadig at se en god fodboldkamp og synes, det er skønt at kunne dele interessen med min søn og jeg holder vildt meget af, at stå på sidelinjen, når han spiller. Og for begge bøger tænker jeg, at man skal synes om fodbold for rigtigt at kunne nyde dem, også selv om det ikke kun handler om selve spillet, men også alt det uden om og alle de menneskelige omkostninger ved et liv som professionel og som Elkjær tiden efter. Super interessant. Så kan man lide fodbold og har man som mig altid syntes, at Elkjær virkede som en tiltalende fyr, så kan MIt liv som Elkjær på det varmeste anbefales. Den er hurtig læst og det er ganske hyggelig læsning. Og næste gang, jeg sidder ved samme bord, vil jeg nok være mindre ydmyg, og fortælle ham, at jeg nød bogen lige så meget som jeg har nydt at se ham spille.
